Vil du tæt på beslutningerne og spille en central rolle i udviklingen af en moderne erhvervshavn i vækst? Aabenraa Havn søger en selvstændig og handlekraftig direktionskoordinator, der vil være med til at understøtte havnens ledelse og drive strategiske indsatser med fokus på bæredygtig udvikling og udviklingen af fremtidens erhvervshavn.Måske havde du ikke set det komme? At dit næste job – fuld af udviklingsmuligheder – er på Aabenraa Havn. Du kommer til at operere som et vigtigt tandhjul i Sønderjyllands Erhvervshavn - en af landets 20 største. Med en naturlig dybde på 18 meter har Aabenraa Havn nogle muligheder andre havne ikke har. Indenfor de senere år er Aabenraa Havn Syd tillagt(det gamle Ensted) og det har fordoblet vores areal og mangedoblet vores bygningsmasse. Denne udvidelse åbner mange muligheder for vækst og stiller samtidig krav til, at vi som organisation har fuldstændig styr på økonomien. Det betyder at der er brug for en organisation der kan drifte solidt på de ene side, men også indfange udviklingsmulighederne på den anden side. Og din nye stilling vil indebære, at du netop skal kunne gå på begge ben.
Du bliver en del af arbejdet ud af huset – også til de potentielle kunder der ser perspektiver i Aabenraa Havn. Du bliver en del af understøtningen af vores bestyrelse og af vores ledelse. Du får fingrene i et hav af større og mindre projekter, herunder ansvaret for vores bæredygtighedsstrategi. Aabenraa er i parentes bemærket Danmarks grønne energi-hub nummer 1. Da Laura Mærsk lagde til i Aabenraa Havn i maj måned og tankede verdens første grønne skibs-methanol - produceret i Aabenraa Kommune - var det om noget et udtryk for hvor stort et aftryk den grønne omstilling har hos os.
Men du skal også trives med at være en del af driften. Vi er en mindre organisation med 19 ansatte. Du skal derfor kunne se dig selv i en organisation, hvor alle løfter i flok og glædeligt giver en ekstra hånd med, når der kaldes på det. Det er svært at finde et job hvor man får lov til at bruge så mange redskaber i samme stilling og hvor man kommer ”så tæt på”, at man kan se hvad det kræver at drive en virksomhed som vores.
Du er nysgerrig ift. havne og havnedrift. Ikke mindst har du stor lyst til at lære mere om vores spændende branche og vores havn . Du er veluddannet, har projektledelseserfaring og har ideelt set erfaring fra stilling(er), hvor du har serviceret direktører, bestyrelser og/eller chefgrupper. Du kan formidle dig tydeligt og præcist på dansk, både mundtligt og skriftligt.
Har du tidligere arbejdet i en mindre eller mellemstor privat eller halvoffentlig virksomhed, vil det være en fordel. Du er struktureret af natur og så er du et ordentligt og hjælpsomt menneske, der tager de store og de mindre opgaver med et smil.
Vi har heldigvis før bidraget til at hjælpe dygtige mennesker videre i karrieren efter veludført arbejde hos os – og gør det gerne igen. Men se gerne et perspektiv på 3-5 år hos os først. Du er selvfølgelig også velkommen til at blive længere.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter forhandling på et niveau i omegnen af 480.000 kroner plus pension. Stillingen er på fuld tid.
Yderligere oplysninger:
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos Direktør Henrik Thykjær på tlf. 2129 4790.
Læs mere i den uddybende
job- og personprofil Ansøgning:
Ansøgningen sendes via
stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 8. august 2025 kl. 8.30.