Gå til sidens indhold
Billedet viser Skive Kommune i en given situation. Klik for at gå til Skive Kommune forside.

Skole- og dagtilbudsleder Ørslevkloster Børneunivers

Vil du være en udviklingsorienteret skole- og dagtilbudsleder, som er tæt på praksis i hverdagen?

Ørslevkloster Børneunivers er et samlet univers med skole og dagtilbud, hvor fællesskab, nærhed og lokalt engagement er bærende værdier. Vi er i positiv udvikling med stigende børnetal og står på et stærkt fundament – og vi søger en leder, der vil stå i spidsen for den fortsatte udvikling.

Om Ørslevkloster Børneunivers

Ørslevkloster Børneunivers mangler en skole- og dagtilbudsleder med tiltrædelse 1. august 2026. Her er der særligt fokus på fællesskab, natur og trivsel. Ørslevkloster Børneunivers har Udvidet Skolefritidsordning (USFO) og grundskole med 55 elever fra 0.-6. klasse. Der er 37 børn i børnehaven og 21 børn indskrevet i skolefritidsordningen samt 4 børn i eftermiddagsklubben for 4.– 6. klassetrin.
Du bliver leder for 15 personer og en USFO-leder.

Om Skive Kommune

Som skole- og dagtilbudsleder i Skive Kommune bliver du en del af et stærkt lederfællesskab præget af åbenhed, nysgerrighed og fælles udvikling. Vi forventer, at du både har blik for skolen og dagtilbuddets egne behov og samtidig bidrager til fælles retning for kommunens skole- og dagtilbudsvæsen og hele 0-18 års området.
Vi arbejder målrettet på at skabe inkluderende læringsmiljøer gennem arbejdet med ”Stærke Skoler og Dagtilbud” – og det bliver en central del af din opgave.

Nærmere informationer

Er du interesseret? Så læs mere om stillingen, mulighederne, forventningerne og rammerne i job- og personprofilen her.

 

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.