Gå til sidens indhold

Lolland Kommune

Lolland Kommune

Pædagogisk afdelingsleder til Lolland International School i Maribo

Vil du være en del af en international skole med store ambitioner og en unik kultur? Vi søger en dygtig afdelingsleder til at være med på rejsen!

Gør en forskel!


Vi søger en dedikeret pædagogisk afdelingsleder til en nyoprettet stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på skolens pædagogiske udvikling. Som en del af skolens ledelsesteam vil du spille en central rolle i at styrke elevernes trivsel og sikre høj kvalitet i undervisning og læring i tæt samarbejde med skolelederen og den administrative afdelingsleder.

Stillingen er på fuldtid med start snarest muligt efter den 1. april 2026.

"This is an exciting new role dedicated to enhancing pupil wellbeing and continuously improving teaching and learning." Dominic Maher, Principal.

Bilingual international folkeskole


Lolland International School er landets første kommunale internationale folkeskole og har en stærk lokal og national profil.

Vi har i øjeblikket 180 elever (0.- 9. klasse) med forskellige kulturelle baggrunde, hvilket fremmer et inkluderende og dynamisk læringsmiljø. Der undervises på dansk og engelsk med læseplaner fra Undervisningsministeriet og Cambridge International Education. Skolen er strategisk vigtig for Lolland Kommune.

Du får pædagogisk indflydelse på tværs af hele skolen


Som pædagogisk afdelingsleder hos os vil du vil få en central rolle i den pædagogiske udvikling tæt på undervisningen og i det daglige samarbejde med lærere og pædagoger.

Den pædagogiske leder vil ikke have personale i direkte referenceforhold, men have ansvar for den daglige drift på skolen og fungere som en tæt sparringspartner for personalet i hverdagen. Det indebærer blandt andet sparring med medarbejdere om pædagogiske og didaktiske spørgsmål, ansvar for elevsager, opfølgning på fravær samt dialog med familier. Der vil også være en vigtig koordinerende rolle og beslutningsfunktion i forhold til at sikre fremdrift i pædagogiske indsatser.

Den pædagogiske afdelingsleder arbejder tæt sammen med personalet om at styrke elevernes trivsel, deltagelse og faglige progression samt bidrage til en stærk og sammenhængende skolekultur.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • varetage teamledelse
  • følge undervisningen tæt og give pædagogisk sparring og feedback
  • arbejde systematisk med elevtrivsel og fravær
  • understøtte professionelle læringsfællesskaber
  • være eksamensansvarlig
  • bidrage til udviklingen af skolens tosprogede læringsmiljø

Vi leder efter noget helt særligt – måske er det dig?


Vi søger en person, der:
  • brænder for et internationalt miljø
  • kan navigere i en hverdag med pædagogisk ledelse og driftsopgaver
  • har erfaring med undervisning og/eller pædagogisk praksis i en skolekontekst
  • er uddannet lærer, gerne med en relevant lederuddannelse eller interesse i at påbegynde en lederuddannelse
  • besidder en solid forståelse for både internationale og danske uddannelsesprincipper og praksis
  • har stærke kommunikations- og samarbejdsevner på dansk og engelsk
  • er indstillet på at varetage vikartimer eller enkelte undervisningsopgaver ved behov
Du kan læse yderligere om stillingen i Job- og personprofilen (PDF)

Nysgerrig på mere?


Så tøv ikke med at tage kontakt med skoleleder Dominic Maher på tlf. 21 22 34 29.

Løn og ansættelsesvilkår


Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der bliver indhentet børneattest og straffeattest på personen, der tilbydes stillingen.

Ansøgningsprocessen


Hvis du tænker: ”Selvfølgelig er jeg jeres nye pædagogiske afdelingsleder! Jeg er både udviklingsorienteret og jeg ved, at et godt samarbejde på tværs er af afgørende betydning”, så send straks din ansøgning via nedenstående link.

Ansøgningsfrist er fredag den 20. marts 2026.

Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!