Vil du være med til at udvikle fremtidens tekniske forvaltning i Rødovre?
Rødovre Kommune er en veldrevet kommune i udvikling – med styr på driften, ambitiøse udviklingsplaner og et stærkt politisk fokus på at skabe rammerne for fremtidens Rødovre.
Vi søger fire stærke ledelsesprofiler, der vil være med til at forme en moderne og samarbejdende Teknisk Forvaltning:
- Chef for By & Miljø – med ansvar for byudvikling, planlægning, miljø og bæredygtighed.
- Chef for Vej, Park & Anlæg – med ansvar for infrastruktur, mobilitet og anlægsprojekter.
- Sekretariatsleder – der understøtter forvaltningens strategiske udvikling og tværgående samarbejde.
- Stadsarkitekt – der har en faglig og strategisk konsulentrolle
Teknisk Forvaltning har netop gennemgået en organisationstilpasning baseret på en analyse af fremtidens krav til en teknisk forvaltning. Den nye chefgruppe skal være med til at udvikle samarbejdet og videreudvikle en i forvejen stærk driftsorganisation – hvor vi skaber fornyelse uden at miste grebet om det, der fungerer.
I Rødovre arbejder vi
"Sammen om Rødovre" – en vision, der er politisk forankret og sætter retningen for kommunens udvikling. Politikerne driver en ambitiøs dagsorden for byen og velfærden, og du får en central rolle i at omsætte visioner til konkret handling i en tæt dialog med både politikere, borgere og samarbejdspartnere.
Som en del af den nye chefgruppe vil du bidrage til en kultur, hvor samarbejde, innovation og helhedsorienterede løsninger er i fokus. Vi søger ledere, der kan balancere drift og udvikling, motivere dygtige medarbejdere og sætte retningen for fremtidens tekniske forvaltning.
Vil du være med?
Læs mere om stillingerne her:
Søg ovenstående stillinger her
https://www.aabergplus.dk/ledige-stillingerLæs også om nedenstående stillinger
Flere oplysninger
Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til partnere i Aaberg+ Hjalte Aaberg på telefon 2686 5831 vedr. Chef for Vej, Park & Anlæg og Bettina Høst på telefon 7199 1141 vedr. Chef for By & Miljø.
Teknisk direktør Kathrine Skaastrup på 2811 5611 kan kontaktes vedrørende begge stillinger.
Ansøgningsfrist
30. marts 2025
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.