Vil du være med til at skabe forandring sammen med unge, deres familie og netværk hen imod et meningsfuldt voksenliv?Ungehuset søger fra den 1. marts 2025 en dynamisk, passioneret og relationsstærk fagperson til at varetage kontaktpersonopgaver. Der er tale om en fast 37 timers stilling.
Du er primært tiltænkt opgaver relateret til hjemmeboende unge, i alderen 13-18 år, med psykosociale problemstillinger. De unge har hver deres unikke historie og har det til fælles, at de har behov for en støttende indsats efter Barnets lov.
Din primære opgave vil være at skabe kontekster for forandring sammen med de unge, deres familie og netværk hen imod et meningsfuldt voksenliv. Vi orienterer os ud fra værdierne livsglæde, sundhed, selvstændighed og fællesskab.
I arbejdet vil vi gerne tage udgangspunkt i de unges forskelligartede ønsker og behov. For at tage hensyn til det, er arbejdsgruppen mangfoldigt sammensat og rummer forskellige kontaktpersonprofiler og metoder, som bringes i spil ud fra af en individuel konkret socialfaglig vurdering og tæt opfølgning i dialog med de unge, deres familier og netværk. Grundlæggende er vores tilgang baseret på relationsorientering, ressourceperspektiv, helhedssyn, anerkendelse og hjælp til selvhjælp.
Din profilDet er et ufravigeligt krav at du har en relevant uddannelsesbaggrund som f.eks pædagog, lærer eller socialrådgiver. Vi lægger vægt på personlige kompetencer og erfaring der kan komplimentere den eksisterende arbejdsgruppe, som er i bevægelse fra primært at virke 1:1 "ude" til at praktisere flere gruppebaserede indsatser "hjemme" (i Ungehuset).
Det er afgørende, at du har gode samarbejdsevner og er en dygtig formidler. Endelig er det et krav at du er fleksibel hvad angår arbejde uden for sædvanlig kontortid - eftermiddag, aften og weekend. Du vil have en fast aftenvagt i Ungehuset om ugen, i tidsrummet 15-19, tirsdag eller torsdag.
Derfor skal du vælge osUngehuset er en arbejdsplads i vækst og udvikling båret af et stabilt godt arbejdsmiljø og mangeårig succes i opgaveløsningen. I Ungehuset vil du få rig mulighed for at udfolde dig bredt i arbejdet på ungeområdet og samtidigt finde tryghed i dit arbejdsliv.
Ud over tilbud om kontaktperson (13-22 år) rummer Ungehuset bl.a. et botilbud (Ungdomsboligerne).
I Ungehuset hvor du får din base finder du attraktive rammer for kontaktpersonarbejdet i form af bl.a. cafémiljø, samtale- og aktivitetsrum.
Ungehuset er beliggende på samme matrikel som Familiehuset Elektravej, der rummer andre støttende indsatser efter Barnets lov. Det er fx specialpædagogisk vejledning, psykolog- og familiebehandling. I det stærke fællesskab der består på tværs af de to enheder, får du en arbejdsplads præget af høj faglighed, engagerede/dynamiske kolleger og godt humør. Meget af tiden skal du arbejde selvstændigt, men du får også rig mulighed for faglig sparring og udvikling i og uden for din arbejdsgruppe. Du får desuden gruppesupervision ved ekstern supervisor. I din arbejdsgruppe er din nærmeste leder og 7 kontaktpersonkollegaer (pædagoger og socialrådgivere).
Rødovre Kommune er med ca. 41.000 borgere en kommune i vækst, og særlig børnefamilier flytter til. Kommunen har en stærk fællesskabsfølelse og et stort civilsamfundsengagement. Der er højt til loftet, udstrakt tillid og et stort ledelsesrum.
I den samlede afdeling ”Social, Familie og Borgerservice” er vi mange erfarne og engagerede medarbejdere, der sætter faglighed i arbejdet højt. Det er også en afdeling hvor den sociale omgangstone er afslappet og hvor der er let til grin. Vi skal i fællesskab realisere Rødovres vision for velfærdsfornyelse, kaldet ’Sammen om Rødovre’. Visionen viser nye veje for indsatserne ved at styrke den offentlige samtale, samskabe velfærd med borgerne, løse opgaverne i fællesskab og hjælpe dem, der har behov. Forebyggende og tidlige indsatser står højt på dagsordenen.
Løn og ansættelsesvilkårI henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med start 1. marts 2025 eller hurtigst derefter.
Hvis du vi vide mereSe mere på
www.rk.dk eller
Funktionsbeskrivelse for kontaktperson i Ungehuset. Du er også velkommen til at kontakte leder af Ungehuset, Simon Tøttrup tlf. 21 83 36 18
Arbejdssted: Ungehuset Elektravej, Elektravej 2.
AnsøgningSend din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest d. 5. januar 2025. Klik på "Søg stillingen" for at sende din ansøgning.
Ansættelsessamtaler: 1. runde torsdag d. 9. januar, 2. runde tirsdag d. 14. januar.
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.