Vil du være den sundhedsfaglige nøgleperson, der skaber overblik, kvalitet og sammenhæng for mennesker med handicap?Om stillingen
Som sygeplejerske i Enhed for Handicap får du en alsidig rolle, hvor du kombinerer sygeplejefaglig indsats med faglig sparring, koordinering og kvalitetsudvikling på tværs af flere tilbud. Du bliver en central sundhedsfaglig ressource og samarbejder tæt med social- og sundhedsassistenter, pædagogisk personale samt eksterne samarbejdspartnere for at sikre høj kvalitet og sammenhæng i borgernes sundhedsfaglige indsatser.
Stillingen er tilknyttet tre matrikler, hvor du vil have din primære base på Rosenkildevej 101, men også varetage opgaver på Kollegiet Anholtvej og Skanderborgvej 1. Derfor er det vigtigt, at du trives med en varieret arbejdsdag, kan bevare overblikket på tværs af opgaver og formår at skabe struktur og sammenhæng i komplekse forløb.
Du bliver en del af nogle stærke arbejdsfællesskaber, hvor vi lykkes sammen. Her møder du engagerede kolleger, der hjælper hinanden, deler viden og samarbejder om at skabe de bedst mulige rammer for borgerne. Samtidig får du mulighed for at gøre en reel forskel for mennesker med handicap, som hver dag bidrager med personlighed, livsglæde og perspektiver til vores fælles hverdag.
De konkrete ansvarsområder og forventninger til funktionen fremgår af
stillingsbeskrivelsen for sygeplejersker i Enhed for Handicap.
Om dig
Vi søger en autoriseret sygeplejerske, der arbejder selvstændigt, struktureret og med høj faglighed. Du har blik for helheden omkring borgeren, trives i tværfagligt samarbejde og motiveres af at understøtte den sundhedsfaglige kvalitet i praksis.
Du er god til at prioritere og skabe overblik, også når arbejdsdagen indeholder mange forskellige opgaver og samarbejdsflader. Samtidig formår du at skabe tillidsfulde relationer til borgere, pårørende, kolleger og øvrige samarbejdspartnere.
Erfaring fra handicapområdet, komplekse borgerforløb eller kommunal praksis er en fordel, men ikke et krav. Kørekort B er nødvendigt.
Praktisk information
Ansættelse sker på Overenskomst for syge- og sundhedsplejersker, ernæringsassistenter, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, farmakonomer, tandplejere med flere, indgået mellem KL og Sundhedskartellet.
Startlønnen forventes at tage udgangspunkt i indplacering som sygeplejerske på grundlønstrin 4-8.
Indplacering afhænger af blandt andet anciennitet og kvalifikationer. Intervallet for startlønnen udgør således 29.889,62 - 36.580,40 kr./md. ekskl. pension.
Herudover er der mulighed for tildeling af tillæg i forbindelse med forhandling af individuelle tillæg på baggrund af relevante kompetencer jf. Fællesaftale om lokal løndannelse.
Arbejdstiden vil primært være i dagtimerne på hverdage, men der kan opstå situationer, hvor der kan være tjeneste i de sene eftermiddags- og aftentimer fx i forbindelse med vaccinationer.
Tiltrædelse den 1. december 2026.
Vi indhenter udvidet straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfrist: 20. september 2026. Samtaler afholdes den 8. oktober 2026.