Gå til sidens indhold
Billedet viser Kerteminde Kommune i en given situation. Klik for at gå til Kerteminde Kommune forside.

Munkebo Skole søger erfaren viceskoleleder

Vil du være med til at stå i spidsen for en velfungerende skole med engagerede medarbejdere og bidrage til skolens fortsatte udvikling med afsæt i stærke lokale børne- og ungefællesskaber?
På Munkebo Skole søger vi en viceskoleleder pr. 1. maj 2026 eller snarest muligt. Som viceskoleleder bliver du en central del af skolens ledelse med ansvar for både den daglige drift og for udviklingen af skolens læringsmiljøer.
Du indgår i et ledelsesteam sammen med skolelederen og to afdelingsledere. Sammen har ledelsen ansvar for skolens faglige udvikling, arbejdsmiljø og den daglige drift.

Om Munkebo Skole
Munkebo Skole er en folkeskole i Kerteminde Kommune, hvor vi arbejder med børne- og ungefællesskaber og med fokus på, at alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere i både faglige og sociale fællesskaber.
Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn og en systemisk forståelse af læring og trivsel, hvor relationer, kommunikation og fællesskaber spiller en central rolle. På Munkebo Skole tager arbejdet med elevernes udvikling blandt andet afsæt i værdierne mod, viljestyrke, fællesskab og ejerskab, som vi arbejder målrettet med i både undervisning og skoleliv.

Fakta om skolen
Ca. 400 elever og 55 medarbejdere
Almenklasser fra 0.–9. klasse og SFO med ca. 140 børn
Specialafdelingen Kompasset med 4 specialklasser
Skolen ligger i et naturskønt område med gode faciliteter både inde og ude og kort afstand til idrætscenter, multipark og vand

Hvem er du
Vi søger en viceskoleleder med ledelseserfaring fra skoleområdet, som trives i en rolle med både driftsopgaver og udviklingsopgaver. Du arbejder struktureret, har stærke relationelle kompetencer og bidrager til et samarbejdende og tillidsfuldt arbejdsmiljø.
Du kan læse mere om opgaver og forventninger til stillingen i den uddybende funktionsbeskrivelsesom du finder ved at klikke her

Om Kerteminde Kommune
Kerteminde Kommune er kendetegnet ved stærke lokale fællesskaber og et aktivt foreningsliv. Kommunens udvikling bygger på samarbejde og fælles ansvar i lokalsamfundene.
Se filmen om fællesskaberne i Kerteminde Kommune her
https://kerteminde.dk/kommunen/fakta-om-kommunen/faellesskab-i-kerteminde

Ansøgning og proces
Stillingen søges via kommunens rekrutteringssystem.
Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV, dokumentation for relevant uddannelse samt eventuelle udtalelser eller andre relevante oplysninger.
Referencer indhentes forud for 2. samtale. I forbindelse med ansættelsen indhentes børneattest og straffeattest.
Stillingen er på fuld tid. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Tidsplan
Ansøgningsfrist: 22. marts 2026 kl. 23:59
  1. samtalerunde: 24. marts 2026 (mellem kl. 12:00–17:00)
  2. samtalerunde: 26. marts 2026 (mellem kl. 13:00–15:00)
Ansættelse: 1. maj 2026 eller snarest muligt.

Vil du vide mere
Du kan læse mere om Munkebo Skole på vores hjemmeside
https://munkeboskole.aula.dk/

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte
Skoleleder Betina Thinesen
bthi@kerteminde.dk
Tlf. 23447564
Kontakt via mail eller SMS for aftale

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.