Vil du stå i spidsen for økonomi og administration i en ny og ambitiøs uddannelsesinstitution – og samtidig være med til at forme fremtidens velfærds- og voksenuddannelser?
Vevo (Skolen for Velfærds- og Voksenuddannelser) søger en driftsnær leder af økonomi og administration med blik for sammenhænge og omverden, der kan sikre en stærk økonomistyring, skabe administrativ sammenhæng og udvikling på tværs i en organisation i forandring.
OM VEVOVevo er en statslig selvejende erhvervsskole under Børne- og Undervisningsministeriet. Vi uddanner og videreuddanner elever og kursister til kvalificerede og efterspurgte medarbejdere eller til videre uddannelse – mange med sigte om et arbejdsliv indenfor velfærdssektoren. Vevo kombinerer erhvervsuddannelser og voksenuddannelser på nye måder, fordi vi tror på, at vi med fleksible løsninger kan få flere godt igennem uddannelse.
Skolen er dannet i 2025 gennem en fusion og har afdelinger i Skive, Thisted og Viborg. Vi er ca. 160 medarbejdere og står midt i en udviklingsperiode med:
- organisationsudvikling efter fusion
- klargøring til implementering af ny uddannelsesreform
- særligt fokus på økonomi- og ressourcestyring
OM STILLINGENStillingen er nyoprettet med afsæt i en nylig tilpasning af ledelsesstrukturen, og du bliver som vores nye leder for økonomi og administration en central person i organisationen med ansvar for at sikre stabil drift og udvikling indenfor følgende fagområder:
- økonomi og løn
- elevadministration
- teknisk IT og datasikkerhed (inkl. DPO-funktion)
- bygningsdrift og service
Du får personaleansvar for 13 medarbejdere og refererer til udviklings- og driftschefen. Du indgår i Vevos samlede lederforum og spiller en vigtig rolle i at sikre sammenhængskraft på tværs.
AKTUELLE VIGTIGE OPGAVERStyrke økonomistyringen- Sikre en bæredygtig, gennemsigtig og datainformeret økonomistyring
- Udvikle budgetprocesser, opfølgning og analyser
- Understøtte prioritering og ressourceallokering
Drive system- og organisationsintegration- Sammenlægge økonomi- og administrative systemer efter fusion
- Skabe ensartede og effektive arbejdsgange
- Sikre fremdrift, involvering og kompetenceudvikling
Bidrage til strategisk kapacitetsudvikling- Indgå i arbejdet med fremtidige fysiske rammer i Viborg
- Understøtte datadrevet ledelse og bedre beslutningsgrundlag
OM DIGDen ideelle ansøger vil kunne genkende sig selv i følgende:
Dine faglige kompetencer- Du har en solid økonomisk baggrund og hands-on erfaring med økonomistyring
- Du har erfaring med administrative systemer og arbejdsgange
- Du har erfaring med bygningsdrift og service
- Du har erfaring med teknisk IT og datasikkerhed
- Du har kendskab til vilkår forbundet med at være en statslig selvejende institution
- Du har forståelse for – eller interesse i – uddannelsesområdet
Dine ledelsesmæssige kompetencer- Du har erfaring med personaleledelse og gerne i komplekse organisationer
- Du kan balancere drift, udvikling og strategi
- Du arbejder dialogbaseret, skaber følgeskab og trives i værdibaseret ledelse
- Du evner at lede både ned, op og til siden
- Du er tydelig, transparent og evner at sætte retning og følge til dørs
Dine personlige kompetencer- Du er relationsstærk og evner at skabe følgeskab
- Du falder dig naturligt at være lyttende og inkluderende
- Du arbejder med energi, humor og engagement
- Du kan stå stærkt i forandringer
VI TILBYDERVi tilbyder en central lederrolle i en organisation med høje ambitioner for vores uddannelser. Du vil få stor indflydelse på udviklingen af økonomi og administration med mulighed for at sætte dit eget præg på opgaveløsningen. Du vil blive omgivet af engagerede medarbejdere og ledelseskolleger i et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og hvor vi søger at finde de gode fælles og individuelle løsninger via dialog med afsæt i værdibaseret ledelse.
ANSÆTTELSESVILKÅRStillingen er en fast fuldtidsstilling uden øvre arbejdstid. Ansættelse sker efter gældende aftale jf.
cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.
Tiltrædelse: 1. august 2026 eller efter aftale
ANSØGNING OG PROCES- Ansøgningsfrist: 14. juni 2026
- Første samtalerunde forventes afholdt torsdag den 18. juni 2026 om eftermiddagen.
- Anden samtalerunde forventes afholdt onsdag den 24. juni 2026 om eftermiddagen. Du skal forvente at få en case forud for samtalen, enten to dage før samtalen eller på dagen med afsat tid til forberedelse.
VIL DU VIDE MERE?For yderligere oplysninger rettes henvendelse til Udviklings- og driftschef, Kent West Kristensen, på telefon: 2487 4847.
OBS! Se desuden job- og kompetenceprofilen for stillingen her:
Job- og kompetenceprofil for leder af økonomi og administration på Vevo SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG
Vevo blev dannet den 1. august 2025 ved en fusion mellem Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg og Skive-Viborg HF&VUC. I fusionsprocessen har vi oplevet et stort værdifællesskab mellem de to skoler.
Begge skoler har fokus på at løse en vigtig uddannelsesopgave i vores lokalområder for målgrupper med mange forskellige forudsætninger og drømme. Vi ønsker en høj kvalitet og faglighed i vores opgaveløsning, samtidig med at vi er bevægelige og anerkendende over for de mennesker, vi samarbejder med.
I vores dagligdag prioriterer vi ordentlighed, meningsfuldhed og dialog i alt, hvad vi arbejder med i en erkendelse af, at trivsel og arbejdsglæde er en forudsætning for udvikling og læring.
I forbindelse med udvikling af en ny værdibaseret personalepolitik på Vevo har vi defineret 4 fælles værdier for Vevo:
- Kvalitet
- Trivsel
- Meningsfuldhed
- Ordentlighed