Favrskov Forsyning søger en selvstændig, initiativrig og allround kundeservice- og økonomimedarbejderVil du være en del af en branche i rivende udvikling og samtidig bidrage til en vigtig samfundsopgave?
Trives du med kundekontakt og har du flair for økonomi og tal? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye kundeservice- og økonomimedarbejder.
En alsidig rolle med fokus på både kunder og økonomiHos Favrskov Forsyning har vi brug for en ny kollega, der har lyst til en alsidig hverdag med både kundeserviceopgaver og opgaver inden for økonomi. Du bliver en del af vores administration, som består af kundeservice, sekretariat og økonomi – og du vil få berøring med det hele.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Besvare henvendelser fra kunder på telefon og mail
- Registrere ændringer i kundeportal
- Deltage i optimering af procedurer og arbejdsgange i kundeservice
- Deltage i kreditorbogholderi, herunder:
- Kontering og godkendelse af bilag
- Indgangsregistrering af kreditorbilag
Vi sørger naturligvis for grundig oplæring i vores systemer og procedurer, så du får en god og tryg start hos os.
Hvem er du?Du er imødekommende, serviceminded og god til at kommunikere med kunder – også når der er travlt. Du har lyst til at arbejde i en afdeling, hvor vi hjælper hinanden, og hvor samarbejde og godt humør er en naturlig del af hverdagen.
Du har sandsynligvis en kontor- eller regnskabsuddannelse og en grundlæggende forståelse for økonomi. Du arbejder struktureret, tager ansvar og trives med at have forskellige opgaver i løbet af dagen.
Vi ser gerne, at du- Har erfaring med kundeservice og økonomiopgaver
- Er fortrolig med IT og hurtig til at lære nye systemer
- Har erfaring med Office-pakken og gerne kundesystemer
Om Favrskov ForsyningVi sørger for affaldshåndtering og spildevand i Favrskov Kommune. Vi henter affald hos borgerne, driver genbrugspladser og renser spildevand, så det sikkert kan ledes tilbage til naturen. Vi er 45 medarbejdere, og du bliver en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og trivsel er i højsædet.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs virksomhed, hvor vi arbejder målrettet med bæredygtighed, miljø og forsyningssikkerhed – og hvor der er plads til både udvikling og humor i hverdagen.
Læs mere om os på
www.favrskovforsyning.dkVi tilbyder- En spændende og varieret hverdag i en virksomhed med vigtige samfundsopgaver
- Mulighed for faglig udvikling – både i hverdagen og gennem efteruddannelse
- En stilling på 30-37 timer om ugen, afhængig af dine ønsker og profil
- Gode kolleger og en uformel kultur med plads til grin og sparring
- En uformel organisation med korte beslutningsveje og stor tillid til den enkelte.
Arbejdspladsen er på vores hovedkontor i Hammel.
Vil du med på holdet?Vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Peter Thomas Clausen på tlf. 41 23 53 61. Vi glæder os til at høre fra dig og fortælle mere om jobbet.
Send din ansøgning og CV via vores jobportal senest d. 18. marts 2026. Vi afholder løbende jobinterviews. Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger via portalen.