Gå til sidens indhold
Billedet viser Gladsaxe Gentofte Fjernvarme forsyning i en given situation. Klik for at gå til Gladsaxe Gentofte Fjernvarme forsyning forside.

Debitorbogholder med administrativ profil

– og fokus på kundesager, data og struktur

Vil du bidrage til den grønne omstilling som debitorbogholder – men med et særligt fokus på administration, datakvalitet og struktur?

Hos Gentofte Gladsaxe Fjernvarme I/S søger vi en debitorbogholder, der trives i spændingsfeltet mellem økonomi, administration og kundesager. I denne nyoprettede stilling får du en central rolle i at sikre, at vores debitorarbejde hænger sammen – både i systemer, data og i dialogen med kunderne.

Din hverdag hos os

Som debitorbogholder bliver du en del af et mindre fagteam, der arbejder tæt sammen om håndteringen af vores debitor- og kundesager. Fagteamet er en del af Administration & Kundeservice, som tæller ca. 16 medarbejdere.

Dine opgaver vil have et tydeligt administrativt fokus men være forankret i debitorbogholderiet og vil bl.a. være
  • Klargøring og behandling af kundesager i debitorområdet
  • Indhentning, registrering og kontrol af oplysninger til brug for afregning
  • Administration af kundekonti og understøttelse af sagsforløb
  • Kundedialog via telefon, mail og digital post
  • Opfølgning på sager og sikring af fremdrift
  • Indgåelse og administration af afdragsordninger.

Derudover vil du – afhængigt af din erfaring – arbejde med klassiske debitoropgaver som
  • Opkrævning, betalinger og fakturering
  • Dialog med kunder om betalingsforhold og kreditvurdering.

Du får en vigtig rolle i at sikre kvalitet i data og processer, som har direkte betydning for både kundernes forløb og vores økonomistyring.

Om stillingen

Stillingen har et klart fokus på både debitorbogholderi og administration. Vi leder derfor efter en kollega, som har erfaring med og interesse for begge dele.

Du bliver en del af et område, hvor
  • vi samarbejder og koordinerer vores arbejde løbende
  • datakvalitet og korrekt registrering er afgørende
  • opgaver hænger tæt sammen på tværs af processer
  • hver enkelt sag kræver overblik, struktur og opfølgning
  • det er en vigtig opgave at understøtte dine kollegaer, og du derfor skal være klar til at gribe opgaver løbende.
     
Der er gode muligheder for at udvikle dine kompetencer yderligere inden for debitorområdet.

Hvem er du?

Du er formentlig debitorbogholder, men alternativt har du erfaring med administrative opgaver tæt på økonomi – og motiveres af at skabe struktur, overblik og kvalitet.

Vi forestiller os, at du
  • arbejder struktureret, selvstændigt og er meget kvalitetsbevidst
  • har erfaring med debitorområdet
  • har sans for detaljer og følger opgaver til dørs
  • er pålidelig og kommunikerende i dit samarbejde
  • trives med både rutineopgaver og skift mellem opgaver
  • er serviceminded og trives med masser af kundekontakt
  • har flair for IT og er vant til at arbejde i flere systemer.

Hvem er vi?

Gentofte Gladsaxe Fjernvarme er et lokalt serviceselskab, der varetager levering, planlægning og udbygning af fjernvarme. Vi betjener borgere og virksomheder i Gentofte og Gladsaxe Kommuner og spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling.
Vi arbejder med et stigende antal kunder og komplekse opgaver, hvilket stiller krav til kvalitet, struktur og samarbejde på tværs af organisationen.

Det tilbyder vi

Hos os får du
  • en stilling som debitorbogholder med en bred administrativ opgaveportefølje
  • et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og deler viden
  • en hverdag med både faste opgaver og nye udfordringer
  • grundig oplæring og mulighed for faglig udvikling
  • et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, kvalitet og trivsel
  • mulighed for at bidrage til den grønne omstilling
  • fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.

Kontakt

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte debitorbogholder Sussi Balsbo på telefon 21 59 42 04 i juli måned eller administrationschef Maria Britt på telefon 21 51 94 78 / mail info@ggfjernvarme.dk fra 20. juli 2026.

Frist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 12. august 2026.
Vi afholder 1. samtale onsdag den 19. august og 2. samtale mandag den 24. august og håber på, at du kan starte hos os 1. oktober 2026.