Gå til sidens indhold
Billedet viser Lundgaard Konsulenterne i en given situation. Klik for at gå til Lundgaard Konsulenterne forside.

Kultur- og Fritidschef i Svendborg Kommune


Kultur- og Fritidschef, der elsker at 5700 summer af liv

5700 Summer er på mange måder en demonstration af, hvad Svendborg Kommune kan. Midt under COVID-19-epidemien i 2020-2021 blev der stablet koncerter, fællessang, bevægelse, workshops, oplevelser og ”liv” på benene på rekordtid. Under skyldig hensyntagen til de nødvendige forholdsregler, vi levede under, men også som en demonstration af, at der skal mere end en verdensomspændende pandemi til at få has på Kultur og Fritidslivet i Svendborg.

For i Svendborg er det ikke kommunen, der høfligt skal skubbe på for at få gang i aktiviteterne. Her skal kommunen hoppe med på vognen, gå i dialog, koble ildsjælene sammen og helt enkelt – en gang imellem – undgå at gå i vejen.

I Kulturløftet 2.0 står det måske bedst beskrevet. Svendborg er ”Danmarks største kulturhus”. Svendborg er folkelighed såvel som elite på tværs af Kultur og Fritidslivets mange facetter, hvor eksemplerne står i kø. GOG og Rabbits begejstrer på banerne, og 700 koncerter om året samt museer og teaterkunst i ”københavner-klasse” holder kulturgryden i kog. Du kommer i øvrigt ind i en veldrevet kommunal organisation, og du kommer til at møde særdeles engagerede politikere, der er kommet ind i deres yndlingsudvalg – og det kan mærkes. Dette er det fine fundament, du som vores nye Kultur og Fritidschef kommer til at stå på.

Når du begynder, er det i efterdønningerne af en af Danmarks helt store begivenheder – DGI’s landsstævne. Alt tyder på, at det bliver en kæmpe succes, hvor Svendborg – igen – er placeret flot på landkortet. Men hvordan samler man op på al den energi og de nye samspil mellem fritids- og kulturliv, efter- og højskoler, foreninger og erhvervsliv, der har skabt denne succes? Det skal du være med til at sætte formel på. Svendborg Event, der er et stærkt samarbejde mellem en række private og offentlige nøgleaktører, står parat som en vigtig samarbejdspartner i den sammenhæng. Kulturløftet 2.0 er udformet, men du skal være med til at sikre, at strategien kommer ud at leve hos dem, der har været med til at definere den – alle aktører på kulturområdet.

Kravene til dig er, først og fremmest, at du er en dygtig leder, der er god til at få det bedste ud af ledere og medarbejdere, der er vant til at tage ansvar. Du får energi af at arbejde sammen med de ildsjæle og foreninger, der skaber det Kultur og Fritidsliv, der medvirker til at få kommunen til at blomstre, men om du selv kommer direkte fra hjertet af det faglige område, er vi mindre optaget af. Du er kommunikativt stærk, og – ideelt set – har du en my embedsmand i dig også. Men vi er klar til at bidrage til din udvikling på den bane, hvis du har mindre erfaring dér. Endelig – og allervigtigst – er du et ordentligt og ukompliceret menneske, som de fleste vil glæde sig til at mødes med.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår iht. "Aftale om aflønning af chefer". Stillingen er klassificeret med en årsløn på kr. 718.200 ekskl. pension. Herudover er der mulighed for forhandling af individuel kvalifikationsløn.

Yderligere oplysninger:

Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos Direktør Jonas Wittendorff, telefon 2348 0921.

Læs mere i den uddybende job- og personprofil

Mød vores direktør og skole- og uddannelseschef, som fortæller om stillingerne i denne video.

Ansøgning

Ansøgningen sendes via stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 5. august 2022 kl. 8.30.