Gå til sidens indhold
Billedet viser Lundgaard Konsulenterne i en given situation. Klik for at gå til Lundgaard Konsulenterne forside.

Chef for Jobcentersekretariat- og Borgerservice i Aabenraa Kommune


Afdelingschef til det - potentielt - kedeligste chefjob i Danmark

Som chef for Jobcentersekretariat- og Borgerservice har du to muligheder. Du kan enten skabe dig et ensformigt og roligt ledelsesrum omkring dig, som stille og roligt drifter, og vente, til der skal reageres på de spændende ting, andre i organisationen finder på.

Eller du kan benytte den centrale spilleplade, du har fået stillet til rådighed, og blive en sparringspartner og medudvikler af arbejdsmarkedsområdet i en af de kommuner i Danmark, der er kommet længst på det felt – samtidig med at du bliver strategisk udvikler af borgerserviceområdet – faktisk gøre en forskel for nogle af de svageste borgere, vi har med at gøre.

Nå - ja. Og vicekommunaldirektørens fortrolige sparringspartner, samarbejdsflader langt ud i den samlede organisation via sekretariatschefnetværket, medlemskab af en dygtig og super konstruktiv chefgruppe, dygtige og engagerede medarbejdere og en nøglerolle i serviceringen af det politiske udvalg. Og her møder du politikere, der er ordentlige, både i omgangen med hinanden og med deres administrative organisation. Hvis du er til det scenarie, så er det svært at designe en chefstilling, hvor du kan lære mere på kortere tid i det kommunale Danmark.

Du får to meget forskellige ”ben”. Det ene ben er et bredspektret sekretariat, der løser en mængde meget forskellige, understøttende opgaver på arbejdsmarkeds- og borgerserviceområdet. Det andet ben er Borgerservice som udover at være indgangen til hele kommunen også vil videreudvikles til at blive det endnu mere naturlige serviceorgan over for borgerne – med flere af vores kommunale varenumre på hylderne, med fokus på digitaliseringens muligheder – men også faldgruber ift. vores svage borgere. De ben skal gerne samtænkes i højere grad, og du får lov til at tænke organisationsudvikling – og forandring – når din ”butik” skal tilrettelægges fremadrettet.

Du er generalist, men af den type, der med glæde sætter dig ind i de nye, komplekse problemstillinger, der opstår. Det er fint, hvis du har en vis viden om arbejdsmarkedsområdet, men det er ikke en betingelse. Du har også sekretariatschefens spidse pen i dig, du er velstruktureret, og du har nok ledelseserfaring til at blive en god, nærværende leder for mange forskellige typer medarbejdere. Du er ukompliceret at gå til for alle og er både modtager og afgiver af det gode humør, der præger vores organisation. Og så er du ikke kun den strukturerede generalist – du har faktisk et hjerte ved borgeren.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker efter konkret forhandling på et niveau, der forventes at ligge omkring 750.000 kroner. Dertil kommer pension.

Yderligere oplysninger:

Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos Direktør Søren Lorenzen, tlf. 2372 0311.

Læs mere i den uddybende job- og personprofil

Ansøgning

Ansøgningen sendes via stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 30. maj 2022 kl. 8.30.