Har du planer om at blive en god leder i en særlig kommune?
Billund er en mindre kommune med ca. 27.000 indbyggere, og i praksis er vi på en række områder helt atypiske. Dygtige lokale kræfter har skabt en markant erhvervsdynamik, der langtfra overstiger, hvad geografi og demografi normalt tilsiger. Verdens største legetøjsfabrikant, Jyllands største lufthavn, LEGO House, Lalandia, WOW Park, LEGOLAND og et generelt spirende erhvervsliv med en lang række dygtige virksomheder skaber spændende opgaver og særlige krav til den kommunale organisation. Du skal dog ikke være drevet af ”de store faglige armbevægelser” alene, når du søger denne stilling. For vi er
også en almindelig landkommune, hvor driften skal fungere, og hvor nærhed, ansvar og handlekraft er afgørende. Det er netop i kombinationen mellem den daglige drift og de store udviklingsdagsordener, at Billund er noget særligt.
Planafdelingen er sammensat af både erfarne og nyere medarbejdere med stærke faglige kompetencer og et stort engagement. Kulturen er præget af ansvarlighed, faglig stolthed og en tydelig vilje til at bidrage aktivt til fællesskabet. Medarbejderne rummer tilsammen en bred viden og er vant til at tage ansvar i opgaveløsningen.
Samtidig er der et fælles ønske om at bygge videre på dette stærke udgangspunkt ved at styrke de overordnede rammer for arbejdet. I den videre udvikling af afdelingen er der derfor fokus på tydelig retning, prioritering og et endnu stærkere samarbejde. Ambitionen er at skabe endnu bedre sammenhæng i opgaveløsningen, både intent og på tværs af organisationen. Som afdelingsleder får du en vigtig rolle i at understøtte og facilitere denne udvikling i en afdeling, hvor der er opbakning til at udvikle sig i fællesskab, og et stærkt ønske om at lykkes i fællesskab.
I en mindre kommune er ledelse og faglighed tæt forbunden, og du vil skulle indgå i arbejdet med konkrete sager og projekter og selv bidrage aktivt i opgaveløsningen.
Du kommer ind i en velfungerende kommune, hvor folk trives og er gode til at arbejde sammen. Du får en chef, der er kendt for at sætte god ledelse – og udviklingen af ledere og medarbejdere – højt. Det får du stor glæde af, men der er, af samme årsag, også en forventning om, at lysten til ledelse, og lysten til at dygtiggøre sig inden for ledelse, er helt tydelig hos dig. Du skal skabe rammerne for dialog, sparring og 1:1 samtaler og du får en vigtig rolle i at sætte retning og skabe rammer, der understøtter både faglig opgaveløsning og medarbejdernes trivsel.
Det er en fordel med ledelseserfaring – men ikke nogen betingelse. Det kan også være, at du f.eks. er faglig koordinator i dag og ser dette som et attraktivt sted at betræde din første lederstilling.
Du kender planområdet og har et godt kendskab til planlovgivning og kommunale planprocesser. Du forstår den politisk styrede organisation og har situationsfornemmelse. Har du mindre praktisk erfaring med politisk servicering, skal du forvente at opøve dine kompetencer på det område. Dermed også sagt, at du sagtens kan komme fra en ikke-kommunal baggrund, f.eks. rådgivningsbranchen.
Du er en person, der skaber trivsel omkring dig, og som andre trives sammen med; ukompliceret, ordentlig, social og udadvendt, og med en naturlig evne til at indgå i og styrke fællesskaber. Og så er du en virkelig god teamplayer.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstvilkår. Lønnen fastsættes i forhold til relevante kompetencer med et forventet lønniveau i intervallet 640.000-708.000 kr. årligt. Dertil kommer pension.
Yderligere oplysninger:
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414, og/eller hos Områdechef for Byudvikling, Trafik og Erhverv Lene Lie, tlf. 2466 4551.
Læs mere i den
uddybende job- og personprofil Ansøgning:
Ansøgningen sendes via
stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 2. juni 2026 kl. 8.30.
Forventet tiltrædelse er 1. september 2026.