Børne- og Familiechef med stor spændvidde til ualmindeligt god kommune
Ikast-Brande er en ualmindeligt veldrevet kommune, og netop derfor er det en af de virkeligt gode organisationer at træde ind i som chef. Her er lav magtdistance, ordentlige politikere, der tør sætte retning, men som også tager ansvar, og der er administrativt ”styr på butikken”. Der er derfor en række potentielle flanker, man kan møde andre steder, der ikke fylder særlig meget her. Her kan man få lov til at arbejde med det, der betyder noget. At gøre en forskel for børn og unge i Ikast-Brande.
Dit nye chefområde var helt fremme i skoene, da de faglige retninger på børneområdet begyndte at gå i retning af et helhedsorienteret blik på et barns og en families potentialer, når der skal findes løsninger. Og disse løsninger findes ofte bedst så tæt på almenmiljøet som muligt. Du får en dygtig ledergruppe i hånden, som gerne vil videreudvikles som ledere og – som hele organisationen – skal blive bedre og bedre til at arbejde sammen, så børn og deres forældre møder en samstemt kommunal indsats dér, hvor barnet har brug for en hånd i ryggen.
Dine medarbejdere er kompetente, veluddannede og er vant til at tage ansvar, og der idé- og projektgenereres på livet løs. Du får derfor en større opgave med at koordinere og prioritere end på at skubbe på. Du må absolut gerne være visionær, men der skal også være en evne til at følge tiltagene til dørs. Der er styr på økonomien i afdelingen.
Et væsentligt fokusområde for vores nye fagchef bliver samarbejde. Du bliver en del af en struktureret
plan for styrket sammenhængskraft, hvor du sammen med dine chefkollegaer går forrest. Fokus rækker ud over direktørområdet. Der er et klart ønske om at styrke samarbejdet med kollegaer fra voksenområdet, men også med borgere, organisationer og civilsamfund.
Du træder ind i et relativt nyt chefteam, der består af både erfarne og forholdsvist nye chefer i organisationen. Der er i 2025 sat gang i et team-udviklingsprojekt, som du som ny fagchef også bliver en del af. Ambitionen er at rykke tættere sammen og styrke kollegaskabet. Dine chefkollegaer sætter samarbejdet højt – og forventer det samme af dig. Og din direktør er der for dig. Din udvikling som chef i din nye rolle er nemlig
også vigtig.
Hvad skal der til for at lykkes i stillingen? Du skal både kunne samarbejde, lede og styre på tværs af en række velfærdsområder med en sikker hånd – med hjertet på det rette sted og et nysgerrigt mindset.
Du er en dygtig leder – med erfaring i at lede ledere – der prioriterer ledelseshåndværket højt. Du evner både at styre, lede og samarbejde og du sætter udvikling af ledere og medarbejdere på dagsordenen med et særligt blik for det at lede sammen. Du har god organisationsforståelse og forstår derfor, hvad det kræver at navigere i store offentlige organisationer – og gerne kommunale. Du går også derfor aktivt ind i prioriterings- og organisationsudviklingsøvelserne.
Du har solid erfaring med økonomistyring og datadrevet ledelse, og du har forståelse for, hvad der er god politisk servicering. Du behøver dog ikke at være ”toptunet politisk embedsmand”, for vores politikere er så ordentlige, at der er plads til at være på en læringsbane her.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på kontraktvilkår. Lønnen fastsættes i forhold til relevante kompetencer med et forventet lønniveau på ca. 900.000 kr. årligt. Dertil kommer pension.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 40 33 24 14 og/eller hos direktør Natascha Mannemar Jensen, tlf. 2920 8389.
Læs mere i den uddybende
job- og personprofil.
Ansøgning
Ansøgningen sendes via
stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den
9. april 2026 kl. 8.30.