Dygtig direktør med det menneskelige og moralske kompas i orden
Solrød Kommune er i den grad lykkedes. Den lille kommune, der valgte at stå på egne ben ved kommunalreformen, er ved at udvikle sig til den størrelse, der egentlig var meningen dengang. Mange nye borgere er kommet til – vi har lige passeret de 25.000.
Der er grundlæggende godt styr på den service, der leveres til borgere og virksomheder, men i en vækstkommune skal der altid udvikles på såvel rammer som indhold. De mange tilflyttere med børn sætter kapaciteten på børne- og skoleområdet under pres. Der er store politiske ambitioner for at udvikle en langsigtet struktur i moderne rammer, hvor der er plads nok til den videre kvalitetsudvikling på både almen- og specialområderne.
Vi er en del af reform Danmark, hvor beskæftigelses, sundheds- og ældreområderne omkalfatres i disse år. Vi er godt på vej, men du skal være en medgarant for, at vi kommer i mål.
Det betyder, at du som direktør med ansvar for velfærdsområderne får en fornem opgave med at sikre, at de politiske ambitioner kommer ud at leve, samtidig med at der er styr på driften. Vi har heldigvis et stærkt civilsamfund og der er derfor et betydeligt potentiale for, at det kan bidrage med skabelsen af rammerne for det gode liv.
Atmosfæren på gangene er præget af humor og lethed og en stor vilje til samarbejde og der er generelt et fint samarbejde mellem administration og politik. Vores centerchefer er dygtige hver for sig, men de er også dygtige sammen, og de er vilde med deres arbejdsplads. ”Husk at skrive, at vi vil gøre næsten alt for, at den nye direktør lykkes” (citat: Centerchef).
Du bliver en del af en direktion, der
vil hinanden, og som insisterer på, at nysgerrighed og ansvarsfølelse går langt ud over ens daglige ansvarsområde.
Ingen kan det hele, men det allervigtigste for os er, at du er ordentligt menneske med et tydeligt moralsk kompas. Du har viden og interesse for velfærdsområderne, men hvordan du har arbejdet dig ind på området, er ikke det vigtigste. Du har et godt analytisk niveau, og du har derfor relativt let ved at sætte dig ind i nye, komplekse ting. Du har god økonomiforståelse og kan derfor bidrage til økonomisk overblik og styring.
Du er en dygtig leder med solid cheferfaring – men det kan også være, at du er direktør i dag og mangler den rette kommune til at folde dit fulde potentiale ud. Du forstår, hvad det vil sige at arbejde i den mindre kommune, hvor distancen mellem det operationelle og det strategiske er lille – og du kan begge dele. Du har veludviklet politisk flair, herunder den fornødne pragmatisme, der også skal til for at være løsningsorienteret. Du har god organisatorisk forståelse og så kan du eksekvere og er derfor en garant for, at vi kommer i mål med opgaverne. Du har let ved at spejle dig i vores ledelsesværdier; Ordentlighed, Tillid, Mod og Nysgerrighed.
Baggrunden for, at stillingen er blevet ledig, er, at din forgænger har valgt at gå på pension efter 15 virkeligt gode år i Solrød Kommune. Hun efterlader en veldrevet ”butik” til sin efterfølger.
Ansættelsesvilkår
Der ønskes ansættelse på kontraktvilkår, jf. rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer. Stillingen aflønnes med en årsløn i intervallet 1.200.000-1.250.000 kr. inkl. tillæg for kontraktansættelse, men ekskl. pension.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 40 33 24 14 og/eller hos kommunaldirektør Nikolaj Weyser Mortensen, tlf. 3076 7057.
Læs mere i den uddybende
job- og personprofil Ansøgning
Ansøgningen sendes via
stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den
2. marts 2026 kl. 8.30.