Faxe Kommune har valgt at skabe én ny samlet central stab. . Staben er en fusion af to nuværende stabe: HR samt Direktionssekretariatet. Formålet med den nye stab er at udvikle den samlede strategiske trækkraft samt at skabe en bedre kobling mellem direktionen, HR og organisationen, når det kommer til strategier og udvikling, men også ift. arbejdsmiljø og MED-samarbejde.
Stabschefen skal samle staben, videreudvikle evnen til at understøtte direktion og centre og i øvrigt blive den krumtap, der binder den politiske og den administrative ledelse tæt sammen med organisationen.
I forbindelse med at den nye stab samles, vil det være en første vigtig opgave for stabschefen at kigge på de nye organisatoriske rammer og vurdere på opgaveporteføljen og de eventuelt nye arbejdsfællesskaber, der skal bygges op for at udnytte potentialerne i sammenlægningen bedst muligt. Der er ingen facitliste ift., om/hvad der i givet fald skal reorganiseres, men der er en klar forventning om, at medarbejderne tages med på råd i den proces. Det er også en god anledning for – i udgangspunktet gode kolleger – til at få et tættere kendskab til hinanden, fagligt og socialt.
Faxe Kommune er i øvrigt inde i en spændende udvikling. Nærheden til København gør kommunen mere og mere attraktiv som bosætningskommune. Rønnede er om få år et trafikknudepunkt mellem Sydmotorvejen – og de udviklinger, der følger af Femern-forbindelsen – og første del af den nye sjællandske tværforbindelse. Det giver store erhvervsudviklingsmuligheder. Det 45 meter høje Skovtårn, der blev indstillet til Mies van der Rohe-prisen i 2022, tilbyder en unik udsigt over noget af kommunens storslåede natur. Turisme er noget, vi begynder at blive dygtigere til at udvikle, og næste signaturprojekt er undervejs, så besøgende kan vandre i den smukkeste natur mellem Karrebæksminde og Faxe Ladeplads.
Vores forventninger til dig? Du er en moderne leder, der har den ledelsesmæssige værktøjskasse i orden. Du ved, at ledere og medarbejdere, der får ansvar, også er dem, der skaber mest værdi. Du forstår arbejdsgangene i en kommune, og du har ret dyb erfaring med dele af stabsporteføljen. De dele, du ikke har så meget erfaring med, skal du have lyst til at sætte dig ind i.
Du er et menneske med en god situationsfornemmelse, som har en afvæbnende effekt på dine omgivelser – også i svære situationer. Du er empatisk, omgængelig, social og udadvendt, og har du et gran af humor, gør det ikke noget. Du har politisk flair og evner at give med- og modspil med respekt for det politiske systems ansvarsfordeling.
Du er særdeles struktureret og evner at bevare overblikket, selv når der er mange bolde i luften.
Du er en virkelig god teamplayer. For det er ikke mindst evnen til at arbejde godt sammen, der gør os dygtige.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstvilkår. Lønnen fastsættes i forhold til relevante kompetencer med et forventet lønniveau på cirka 900.000 kr. årligt. Dertil kommer pension.
Yderligere oplysninger:
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos kommunaldirektør Holger Spangsberg Kristiansen, tlf. 2343 9908.
Læs mere i den
uddybende job- og personprofilSe også mere i
Nyt ledelsesgrundlag og
MED-Aftalen for Faxe KommuneAnsøgning:
Ansøgningen sendes via
stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 7. maj 2025 kl. 8.30.