Ny direktør, til vækstkommune på vej frem
Faxe Kommune har gode rammevilkår. På den ene side kan vores borgere nyde roen og den pragtfulde natur på landet eller i vores veletablerede bysamfund. På den anden side ligger kommunen inden for naturlig pendlingsradius af hovedstadsområdet. Væksten giver muligheder – men den er også med til at presse vores økonomi. Vi skal derfor være gode til at få mest muligt ud af knappe ressourcer, og også derfor er den gode arbejdsplads, hvor dygtige mennesker har lyst til at være ansat, helt fundamental.
I en vækstkommune er der brug for ledelseskraft. Derfor har byrådet besluttet at skabe rammerne for en fjerde direktørstilling ifm. en reorganisering af centerstrukturen, hvor to centre og to stabe sammenlægges. Det giver en mere robust topledelse og skaber muligheden for en direktion, der, samlet set, har nok faglig viden, nysgerrighed og erfaring til at dække fagområderne. Samtidig skal hele grundtanken i enhedsdirektionen fastholdes. Der er stort fokus på tværgående samarbejde, helheds- og borgerperspektiv.
Du får direktøransvaret for plan, teknik, miljø, erhverv og ejendomme herunder det overordnede ansvar for anlægsporteføljen. Der er generelt rigtig godt styr på driften på det tekniske område, og det er lykkedes at tiltrække en dygtig ny centerchef for Plan, Miljø & Ejendomme. Men der er også nogle store, spændende udfordringer på området. Hele arbejdet med den grønne trepart kommer til at fylde meget for mange ledere og medarbejdere.
Erhvervsudvikling og bosætning betyder, at der er ”damp på kedlerne” i såvel samspil udadtil som i tilrettelæggelsen af opgaver indadtil. Turisme er noget, vi begynder at blive dygtigere til at udvikle, og næste signaturprojekt er undervejs, så besøgende kan vandre i den smukkeste natur mellem Karrebæksminde og Faxe Ladeplads. Men det er et udfordrende stykke myndigheds- og planarbejde at nå dertil.
Du er et ambitiøst menneske, men med en rolig hånd. Du behandler dine omgivelser ordentligt og respektfuldt, men du tør være direktør og tør derfor også træffe beslutninger.
Du kan sagtens være generalist i udgangspunktet, men du forventes at have viden om – og erfaring med – det tekniske område, herunder offentlig planlægning, gerne suppleret med en viden om erhvervsudvikling. Du har derfra en god fornemmelse af vejen fra beslutninger til borgeroplevelse. I forlængelse af det er det en forventning, at du har god viden om og erfaring med samspillet med politikere.
Du er strategisk, processtærk og har organisatorisk tæft, og du har god, tung ledelseserfaring på direktør- eller chefniveau. Du forstår, at i en kommune af Faxes størrelse er alle ”en arbejdende del af butikken”. Og så er du en habil økonomistyrer, og du er en holdspiller af hjertet.
Du behøver ikke at se dette som din slutstilling, men du skal se en solid tidshorisont foran dig – ikke under fem år.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på kontraktvilkår og efter konkret forhandling på et niveau, der forventes at ligge på ca. 1.240.000 kr. årligt (inklusive kontrakttillæg, eksklusive pension).
Yderligere oplysninger:
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos kommunaldirektør Holger Spangsberg Kristiansen, tlf. 2343 9908.
Læs mere i den uddybende
job- og personprofil.
Se også mere i
Nyt ledelsesgrundlag og
MED-Aftalen for Faxe KommuneAnsøgning
Ansøgningen sendes via
stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 2. maj 2025 kl. 8.30.