Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Pædagogmedhjælpere til Børnehuset Brændgård

– vuggestuen og førskolegruppen

Flere af vores unge medhjælpere skal ud at rejse, derfor søger Børnehuset Brændgård fra 1. januar 2021, eller hurtigst muligt, en pædagogmedhjælper til vuggestuen og en medhjælper til førskolegruppen.
Stillingen i førskolegruppen er tidsbegrænset og er gældende frem til 31. marts 2021.  
Begge stillinger vil være på mellem 33-35 timer ugentligt.

I vuggestuen er børnene i alderen 6 måneder til 2,9 år.  Børnene i førskolegruppen er 4-6 år.

Børnehuset Brændgård er en selvejende integreret institution i Herning med ca. 200 børn. Børnehuset Brændgård består af flere vuggestue- og børnehavegrupper. Der arbejdes med Herning modellen.
I Børnehuset Brændgård skaber vi et aktivt, trygt og varmt miljø med mangfoldige udviklingsmuligheder for børnene i vores unikke rammer. Vores faciliteter er super gode med bl.a. god plads til udfoldelse.
Vores overordnede mål er i henhold til gældende lovgivning at give børnene en vifte af kompetencer, så de bliver livsduelige. Det udviklingsfremmende miljø søges skabt gennem et fokus på sprog og pædagogisk idræt, der kobles med en sangprofil. Fokus er på barnets nærmeste udviklingszone, så der bliver skabt grobund for udvikling både ved det enkelte barn og i fællesskabet.

”Her leves Brændgode børneliv!”

Vi forventer, at du

  • At du møder andre med varme
  • Oprigtig ønsker at arbejde med børn
  • Er omgængelig, har et positivt livssyn og har humor
  • At du har godt overblik og sans for praktiske gøremål
  • At du er robust og stabil
  • At du kan bevare hovedet koldt og hjertet varmt i pressede situationer
  • At du er frisk på at være ude i alt slags vejr
  • At du er fysisk aktiv og kan bidrage med ideer til aktiviteter med børnene
  • At du kan indgå i et team
  • At du er fleksibel og ser muligheder frem for begrænsninger.

Har du særlige kvalifikationer, du kan bruge sammen med børnene, vil vi gerne høre om dette i din ansøgning.

Vi kan tilbyde dig en rigtig dejlig arbejdsplads, i et velfungerende hus med gode kollegaer, hvor der er rige muligheder for at udfolde sig med børnene.

Ansøgning vedlagt dokumentation for tidligere beskæftigelse, skal sendes elektronisk via opslaget her.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Vi indhenter oplysninger via den 5-årige straffeattest og børneattesten.

Ansøgningsfrist

Søndag den 5. december 2021 kl. 23.59

Det forventes at der afholdes samtaler i uge 49 eller 50.


 

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.