Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Social- og sundhedsassistent med elevkoordinater funktion

Hjemmeplejen på Brorsonsvej i Herning centrum søger social- og sundhedsassistent med elevkoordinater funktion.
Har du lyst til at prøve et helt nydt mønster til din assistentstilling, et mønster der indeholder ekstra overblik til koordinering af vores elever og aktiv deltagelse i et toptunet uddannelsesmiljø, så lad os sammen strikke de bedste vilkår sammen for dig og os.
Der er fart over feltet, men vi vægter den gode stemning og et godt humør meget højt.
Du kan holde velfortjent friweekend to ud af tre weekender, til gengæld vil vi sammen finde mønstret på din øvrige arbejdstid, så det passer bedst ind i dine masker og farver.

Vi vil gerne have…

  • at du er uddannet social og sundhedsassistent og at du har lyst til at bestride elevkoordinatorfunktion.
  • hvis du ikke allerede er uddannet vejleder, så kan vi tilbyde dig uddannelsen.
  • at du kan grine og kan lide at have det sjovt.
  • at du kan arbejde selvstændigt, da du oftest kører dine ruter alene, men også at du vil indgå i det fællesskab vi har i teamet.
Hjemmeplejen på Brorsonsvej er en del af distrikt Vest under Herning Kommune, vi har grupperum og råhygge på 1. sal i Aktivitetscentret, der også huser mange andre forskellige tilbud.
Vi elsker at grine, og mener vi kan klare alt så længe vi har vores gode humør. Vi vil meget gerne vise dig rundt, hvis du har interesse i det så ring bare, så vi kan aftale et tidspunkt.

Det praktiske…

Det vil være fedt hvis du kan starte hurtigst muligt, men vi vil hellere have den rigtige end den hurtigste. Timetallet strikker vi sammen efter dine ønsker, vi er åbne for alt mellem 30 og 37 timer.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest inden evt. ansættelse.
Vi afholder samtaler løbende og ansøgningsfristen er den 15. december 2021 kl. 10.00.

Du kan læse mere om elevkoordinatorfunktionen.

Har du spørgsmål af nogen art, så kontakt os endelig, du kan ringe til distriktsleder Lis Schmidt på telefon 9 628 58 80 eller gruppeleder Betina Poulsgaard på telefon 96 28 58 81.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.