Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Ergoterapeut til Træning & Aktivitet - Område Øst

Brænder du for at gøre en forskel og være del af dynamisk terapeutgruppe? Så har vi stillingen til dig, i en periode hvor vores kollega deltager i projekt.

Der søges en ergoterapeut til at løse hverdagsrehabilitering, genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens §83a og §86 samt i mindre grad efter Sundhedsloven §140. Træningen foregår primært i borgerens eget hjem i tæt samarbejde med hjemmeplejen, borgeren, pårørende, visitation, demensvejledere og kolleger i Træning og Aktivitet.

Du vil derudover varetage arbejdsmiljøopgaver målrettet personalet i en til to hjemmeplejegrupper. Udover sparring i forflytningsteknikker, afprøvning og bevilling af basis APV-hjælpemidler, samt beskrivelse og implementering af forflytningsvejledninger og aftaler, vil der også være forflytningsundervisning på gruppeniveau.

Arbejdsområdet er hele Område Øst i Herning kommune med base på Trænings- og Aktivitetscenter Koloritten. På Koloritten vil du desuden indgå i samarbejdsrelationer med den øvrige personalegruppe for at sikre et varieret og inspirerende aktivitets- og træningsmiljø i huset. Du vil, i samarbejde med terapeutgruppen i hele område øst, desuden medvirke til at udvikle vores tilbud og den faglige indsats.

I Sundhed og Ældre fremmer vi borgerens mulighed for at være mest muligt herre i eget liv. Vi lægger derfor stor vægt på, at du har blik for helheder, har gode samarbejdsevner og er selvstændig og fleksibel i opgaveløsningen. Du har et godt humør og en engageret og positiv tilgang til opgaverne. Du kan motivere og formidle din faglige viden, så det giver mening for de enkelte borgere, brugere og kollegaer og derved fremmer den fælles indsats.

Vi tilbyder dig en meget varieret hverdag med mulighed for at have stor indflydelse på eget arbejde og samarbejde i et tværfagligt team i konstant udvikling - i tilknytning til centre med lang tradition for samarbejde med brugere og frivillige.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på 30 timer om ugen med start 1. februar 2022.

Vil du vide mere?

Spørgsmål til stillingen kan rettes til teamleder Allis Lunde på telefon 21 34 16 97 eller på mail takal@herning.dk.

Ansøgningsfrist

Ansøgning med relevante bilag skal fremsendes elektronisk senest 8. december 2021 kl. 12.00. Der afholdes samtaler 21. december 2021.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.