Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Pædagog til førskolegruppe på Engblommen

Kernehuset-Engblommen søger en pædagog til førskolegruppen. Stillingen er pr. 21. februar 2022.

Hvem er vi?

Vi søger en pædagog til Afd. Engblommen i Snejbjerg hvor vi er 18 engagerede medarbejdere der dagligt udfordrer, leger, lærer og griner med børnene og hinanden.

Vi er en selvejende institution med 140 søde, dejlige børn. Vi er fordelt i to huse i både Snejbjerg og Studsgård. Børnene er i alderen 0,9 måneder og op til 6 år. Vi har netop bygget en hel ny afdeling til vuggestuebørn og de mindste børnehavebørn. Da vi flytter vi lidt rundt på nogle stuer søger vi derfor en pædagog til førskolegruppen på Afd. Engblommen i Snejbjerg.

Vi vægter et godt kollegialt miljø hvor der altid er plads til både faglighed og grin. Vi arbejder ud fra HerningModellen og vi er DGI certificeret idrætsinstitution.

Vi kan tilbyde

  • Ansættelse på 34 timer fra 1. februar 2022.
  • Ansættelse på afd. Engblommen der består af 2 vuggestuegrupper, 6 børnehavestuer.
  • En stilling på en stue med 22 børn i alderen 5 år, hvor der er tæt samarbejde med en anden stue.
  • Et spændende job, hvor du kan gøre børnene skoleparate.
  • Et godt arbejdsklima med humor og mulighed for personlig faglig udvikling.
  • En arbejdsplads der vægter fællesskab, samarbejde, faglig sparring, omsorg, tryghed og anerkendelse højt.
  • Mulighed for at vise initiativ, udvikle, nytænke og have frihed til at udforske.

Vi søger en uddannet pædagog der

  • Er fagligt dygtig, sød og rar og vægter en sjov, lærerig og spændende hverdag højt.
  • Tør vise sine skøre sider og ser det unikke i hvert barn.
  • Er pædagogisk engageret, kan arbejde med børnenes relationer og personlige udvikling.
  • Er initiativrig og ansvarsbevidst.
  • Gennem dialog er medskaber af et godt samarbejde med forældre, kollegaer og bestyrelsen.
  • Vil deltage aktivt i husets videre udvikling.
  • Kan bruge sang, musik og IT som en naturlig del af børnenes hverdag.
  • Er stabil, fleksibel og omstillingsparat.

Læs mere på Kernehuset-Engblommen hjemmeside.

Ansøgningsfrist

5. december 2021.

Der vil være samtale i uge 50.

Ansættelsesdato vil være den 21. februar 2022.

Arbejdspladsens adresse er Engbjerg 23, 7400 Herning, Snejbjerg.

For yderligere oplysninger

Kontakt institutionsleder Bolette Viuf på telefon 96 28 67 76 eller mail kebbv@herning.dk.


 

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.