Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Chef til Økonomi

I Herning Kommune er vores slogan ”Her er alle muligheder åbne”, og en af de bedste muligheder lige nu, er den ledige stilling som chef for Økonomi.
Du får en central position, som rummer både det overordnede ansvar for hele kommunens økonomifunktion og det konkrete fag- og personaleansvar for budgetfunktionen. Desuden får du en central rolle som bindeled imellem det politiske niveau, topledelsen og forvaltningerne.

De vigtigste opgaver er, at

  • sikre drift og udvikling af kommunens økonomistyring i bred forstand
  • sørge for overblik over og indsigt i kommunens økonomi
  • understøtte samarbejdet i organisationen ikke mindst med direktion, byråd og Økonomi- og Erhvervsudvalget
  • være sparringspartner og rådgiver for underdirektøren.

Økonomi er organiseret i seks afdelinger: Budget, Regnskab, Datalab, Indkøb, Lønservice og Koncernservice; og du bliver leder af et velfungerende lederteam, som i fællesskab arbejder for at sikre en sund økonomi – i sidste ende til gavn for borgere og virksomheder i Herning Kommune.
Økonomi er en del af Direktionens stab, hvor du ligesom de øvrige fire chefer refererer til underdirektør Thomas Herskind.

Til denne spændende stilling ønsker vi os en ny kollega, som er et ordentligt menneske, har ledererfaring samt erfaring og solide kompetencer indenfor kommunal / offentligt økonomi.

Bliv klogere på stillingen og os ved at læse vedhæftede Job- og personprofil, vores Strategiplan for 2021, Organisationsdiagram for Direktionens Stab og mere om kommunen på herning.dk.

Du er også meget velkommen til at tage kontakt til Thomas Herskind på telefon 20 46 94 82 eller e-mail thomas.herskind@herning.dk – eller inviter dig selv på et kaffemøde på Torvet i Herning!

Ansøgningsfrist

5. december 2021.

Du kan søge via link på vores hjemmeside. Se mere om processen i Job- og personprofilen.

 

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.