Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Ergoterapeut i fast stilling til Træning & Aktivitet – Område Syd

Vi mangler en ergoterapeut til Træning og Aktivitet Syd i en nyoprettet stilling.

Stillingen indeholder hverdagsrehabilitering, vedligeholdelsestræning og genoptræning i eget hjem og på center. Der arbejdes efter servicelovens §83a, §84 og §86 samt sundhedslovens §140. Desuden indgår forflytningsundervisning og rådgivning/instruktion i forhold til hjemmeplejens fysiske arbejdsmiljø.

Der er base på Lind Aktivitetscenter, hvor du vil komme til at få fysioterapeut og ergoterapeutkolleger. Der indgås i samarbejdsrelationer med den øvrige personalegruppe og frivillige i aktivitetscentret. Ergoterapeuten vil komme til at fungere som teamterapeut med kontakt til udvalgte hjemmeplejegrupper og plejecentre.
Vi arbejder tæt sammen med visitationsafdelingen, genoptræningsenheden hjælpemiddelenheden, hjemmeplejen og sygeplejen. Vores opgave er at sikre sammenhæng mellem borgerne, hjemmeplejen og aktivitets- og træningstilbuddene i områdets aktivitetscentre.

Det forventes, at du er i stand til at arbejde selvstændigt i et travlt miljø, hvor der er fokus på at skabe gode sammenhængende forløb for vores borgere.
Det er væsentligt, at du kan arbejde tværfagligt og tage ansvar for de ergoterapeutiske opgaver.
Du skal have kørekort til bil.

Løn efter gældende overenskomst

Stillingen er på 30 t./uge og kan besættes fra den 1. februar 2022.

Ansøgningsfrist

15. december 2021 kl. 8.00.

Samtaler forventes afholdt i uge 51.

Ansøgning med relevante bilag skal sendes elektronisk via rekrutteringssystemet.

Spørgsmål angående stillingen

kan rettes til leder Lars Østergaard, telefon 96 28 56 64 / mail taklo@herning.dk eller ergoterapeut Linda Skipper Jørgensen, telefon 21 33 01 81.


 

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.