Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Pædagog til dagtilbud på Rosenholm

Unik mulighed for DIG, der har lyst til at være en del af OS!

Er du vores kommende kollega, der deler vores begejstring, for at kombinere en høj faglighed med pædagogisk og nærværende støtte?
Ja, så er det måske dig vi leder efter!

Rosenholm søger en pædagog til Aktivitets- og samværstilbud på Kridthuset pr. 1. december 2021.

Vi er midt i en nytænkning i Kridthuset/Holmen, idet vi i fremtiden også skal omfatte et klubtilbud. Det betyder, at du som vores nye kollega, skal tage del i det vante og samtidig være aktiv i nytænkning og byde ind med kreative tanker og ideer når vi sammen skal udvikle det nye.

Stillingen er normeret til et gennemsnitligt ugentligt timetal på 30 timer. Arbejdstiderne ligger fortrinsvis i tidsrummet kl. 7.00 – 16.00 på alle hverdage. Arbejdsopgaven kan inkludere morgenvagter på Rosenholms døgntilbud samt enkelte aftenvagter i det nye klubtilbud.

Vi søger en ny kollega, der brænder for at udvikle Kridthuset/Holmen i fællesskab med gode kollegaer. Vi har en spændende, varieret og livlig hverdag, fyldt med fysiske, kreative og sociale aktiviteter. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde og faglighed vægtes højt, og hvor vi går op i at være med til at give vores brugere en hverdag med indhold, sociale fællesskaber, samvær og oplevelser.

Hvem er vi

Kridthuset/Holmen er et aktivitets- og samværstilbud §104 normeret til 19 brugere.

Brugerne er alle voksne med udviklingshæmning i alderen 18-64 år og enkelte med tillægsdiagnoser. Hovedoverskrifterne for aktivitets- og samværstilbuddet er social samvær, sansestimulering, nærvær, ude-liv, musiske- og kreative aktiviteter, alt sammen efter brugerens behov og formåen. www.rosenholm.herning.dk

I Kridthuset/Holmen arbejder mennesker

  • Der er passioneret for brugernes udvikling og trivsel
  • Der er faglig ambitiøse og gerne vil bidrage ind i det daglige tilbud – og udvikle det nye
  • Der er mestrer i at finde løsninger på små og større problemstillinger i hverdagen
  • Der er med til at skabe et arbejdsmiljø, hvor humor og fleksibilitet skaber vejen
  • Der gerne vil bringe personlige kompetencer i spil i hverdagen, til brugernes store glæde
  • Der er samarbejdsvillige, kollegiale, reflekterende, opbakkende, loyale og omstillingsparate.

Vores forventninger til dig

  • at du er loyal over for stedets værdier, pædagogik og samarbejdspolitik, og i øvrigt kan kende dig selv i ovenstående beskrivelse af personalet.
  • at du har kendskab til målgruppen, kan håndtere kørestolsbrugere - eller har den største lyst til at få det!
  • at du kan danne relationer og lytte og se den enkelte bruger. Og at du kan støtte op i aktiviteter – også udendørs i alt slags vejr året rundt.
  • at du har gode kommunikative evner – både i dagligdagen, men også ift dokumentation, og udarbejdelse af pædagogiske mål
  • at du kan støtte og hjælpe ved personlig hygiejne og praktiske opgaver
  • at du har B-kørekort (et krav)

Tiltrædelse pr. 1. december 2021.
Løn- og ansættelsesvilkår henhold til gældende overenskomst og Ny Løn.

Ansøgning vedlagt dokumentation for tidligere beskæftigelse, sendes elektronisk via Herning kommunes hjemmeside.

Ansøgningsfrist

Fredag den 22. oktober 2021.  

Ansættelsessamtale afholdes den 27. oktober 2021 om eftermiddagen.

Evt. yderligere oplysninger

kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Sanne Winding på telefon 96 28 42 53 eller på mail rohsw@herning.dk



 

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.