Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Vikarer til Bytoften Bo- og Aktivitetscenter - Weekendarbejde med mening

Weekendarbejde med mening. Bytoften Bo- og Aktivitetscenter søger vikarer til Bocentret.

I vores Bocenter har vi ledige stillinger til arbejde hver 2. eller 3. weekend (fredag aften og/eller lørdag dag og aften og søndag dag og aften). Der vil være mulighed for ekstra timer, hvis dette ønskes.

Afdelingens mål er, at støtte den enkelte borger i at være så aktiv og deltagende i sit eget liv som muligt, ud fra de ressourcer og ønsker den enkelte har. Bocentret er et permanent botilbud der henvender sig til voksne personer med erhvervet eller medfødt hjerneskade, der er kendetegnet ved betydelig og varig fysisk og/eller kognitiv funktionsnedsættelse. Beboerne har behov for støtte til at være til stede i og deltage i et socialt fællesskab. Desuden er der behov for personlig pleje og praktisk bistand.

Vi forventer, at du

  • er tydelig og konstruktiv i din kommunikation til borger, pårørende og kollega
  • har kendskab til it og skriftlig dokumentation.
  • kan rumme dig selv i mødet med den hjerneskadede borger
  • udviser selvstændighed, overblik og ansvarlighed i opgaveløsningen
  • vil bidrage konstruktivt i afdelingens tværfaglige samarbejde og udvikling

Vi tilbyder

  • Et veltilrettelagt introforløb.
  • Høj faglighed hvor vi tilskynder hinanden til løbende at reflektere over egen praksis, for at styrke den faglige udvikling
  • Et udfordrende job med mulighed for en varieret arbejdsdag
  • Engagerede og kompetente kolleger, der brænder for neurorehabilitering og neuropædagogik

Tiltrædelse 1. november eller snarest muligt.

Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende.

Løn

efter overenskomst og principperne for Ny Løn.

Bytoften Bo- og Aktivitetscenter er et bo- dagtilbud for personer med fysiske handicap og senhjerneskader. Der er i alt 41 permanente boliger, 6 midlertidige boliger til rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade, fysioterapi, aktivitetscenter, bostøtte til hjerneskadede borgere i Herning Kommune, storkøkken samt købmandsbutik.

Læs mere på https://bytoften.herning.dk

For yderligere oplysninger

henvises til afdelingsleder Linne Mønsted telefon 51 28 63 21 eller mail: koblm@herning.dk

Ansøgning

med relevante bilag bedes sendt elektronisk via Herning Kommunes hjemmeside.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.