Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

2-3 timelønnede medarbejdere til genbrugspladserne i Herning

Om du er ung eller gammel, så søger vi dig som har lyst til at afløse vores medarbejdere, når behovet er til det ved ferie, kursus og andet fravær. Måske du holder et sabbatår, er studerende, selvstændig, efterlønner eller noget helt andet.

Du vil blive ansat som tilkald til afløsning på vores 9 genbrugspladser rundt i kommunen, det er derfor vigtigt at du har bil til at fragte dig rundt.

Du må gerne kunne springe til hurtigt, når vi har brug for en hjælpende hånd, da behovet kan opstå pludseligt. Dog vil en del vagter være planlagt i god tid.

Vagterne vil ligge i tidsrummet 07-18 og kan ligge på alle ugens dage, inkl. weekend og helligdage.

Besidder du erfaring indenfor affaldsbranchen, er dette kun et plus men ellers skal vi nok lære dig op i hvordan affaldet skal sorteres korrekt. Du skal ikke være bleg for at tage fat, samt at udøve en god vejledning og service overfor borgerne.

Kørsel med truck, minilæsser og gummiged skal du være forberedt på, derfor skal du have kørekort kat. B og gerne truckcertifikat.

Krav til stillingen

  • Kørekort kat. B
  • IT kendskab
  • Fleksibel
  • Gerne truckcertifikat
  • Serviceforståelse
  • God fysik

Vi er en arbejdsplads med højt til loftet og frihed under ansvar. Vores vigtigste opgave er at vejlede borgerne på pladserne, og vi ser derfor at du er en serviceminded omgængelig person, som sætter pris på den direkte kontakt til vores borger.

Har ovenstående vækket din interesse for at blive en del af holdet, så tøv ikke med at skrive os en ansøgning.

Tiltrædelse hurtigst muligt – Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Vil du vide mere om jobbet?

Så kontakt gerne driftsleder Thomas Sanggaard på telefon 20 67 42 00 eller mail gafth@herning.dk

Ansøgningsfrist

1. november 2021

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.