Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Audiologpæd eller teknisk audiolog til barselsvikariat

Center for Kommunikation søger audiologpæd eller teknisk audiolog til barselsvikariat.

Center for Kommunikation søger til et barselsvikariat en audiologopæd eller teknisk audiolog til høreafdelingen med ansættelse den 1. december 2021.

Stillingen er på 37 timer ugentlig.

Høreafdelingen består af 8 engagerede hørekonsulenter med pædagogisk eller teknisk speciale, en socialrådgiver samt afdelingsleder. Afdelingen dækker opgaver inden for CI, tinnitus, høreapparater og det høretekniske område. Opgaverne omhandler udredning, individuel undervisning og holdundervisning til borgere samt justering af høreapparater. Derudover vejleder vi borgere, pårørende og fagpersoner. Under høreafdelingen er desuden en kommunal høreklinik.

Afdelingen løser opgaver i et stort geografisk område. Den ledige stilling vil få tjenestested i Herning, og forventes at dække opgaver i en del af vores optageområde (Tarm, Struer, Holstebro). Opgaverne er primært indenfor tinnitus, justering af høreapparater, udredning og afprøvning af hjælpemidler samt telefontid.

Vores nye medarbejder har

  • Erfaring med eller kendskab til tinnitusområdet og justering af høreapparater
  • Erfaring med eller kendskab til at arbejde ud fra argumenteret metodevalg eller lovende praksis
  • Erfaring med at holde sig løbende opdateret på ny teori og viden og omsætte denne til praksis

Vi tilbyder

  • Introduktionsforløb med oplæring
  • En hverdag hvor du både har mulighed for at arbejde selvstændigt og sammen med kolleger
  • Ugentlige møder med dine kolleger og nærmeste leder
  • En arbejdsplads hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger

På det personlige og faglige plan forventer vi, at vores nye medarbejder

  • Er engageret
  • Er interesseret i at bidrage til faglig udvikling af ydelser - til gavn for borgerne
  • Er god til at skabe kontakt til de borgere, pårørende, kolleger og andre fagpersoner, man møder i sit arbejde
  • Evner at samarbejde internt såvel som eksternt med mange forskellige faggrupper
  • Sparrer og videndeler med kolleger
  • Både kan indgå i en aktivt samarbejdende gruppe og arbejde selvstændigt

Organisering

Center for Kommunikation leverer ydelser til mennesker med kommunikationshandicap, herunder tale-, høre, synsproblemer og erhvervet hjerneskade, samt til mennesker med behov for handicapteknologiske hjælpemidler. Centret har desuden en kommunal høreklinik med driftsaftale med Region Midtjylland. (se www.cfk.herning.dk)

Center for Kommunikation dækker et stort geografisk område, hvorfor kørekort kategori B er en nødvendighed.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der vil blive indhentet straffeattest samt børneattest i forbindelse med ansættelse.

Ansøgningsfrist

Søndag den 24. oktober 2021 kl.24.00.

Ansættelsessamtaler planlægges afholdt tirsdag den 26. oktober 2021 fra kl. 14.30 via TEAMS.

Ønskes yderligere oplysninger,

kan afdelingsleder Henriette Gadegaard kontaktes på telefon 96 28 49 00.


Ansøgning skal sendes elektronisk via Herning Kommunes hjemmeside (www.herning.dk, vælg "Job", find stillingen og vælg "Søg stillingen").



 

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.