Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Tilkaldevikarer (pædagogisk profil) til autismetilbud

Pædagogisk studiejob på botilbud for voksne mennesker med autisme

Ønsker du erfaring indenfor det pædagogiske felt, kan du med stor fordel, få et vikarjob hos os.
MTFN er en organisation, der rummer alle borgere med en autismespektrumforstyrrelse (ASF), i Herning kommune. Vores kerneopgave er at samarbejde med borgerne der bor i vores tilbud, for at skabe et liv med størst mulig trivsel, tryghed og meningsfuldhed. Vi har til huse 3 forskellige steder i kommunen, og vi søger tilkaldevikarer til Bofællesskabet Thrigesvej 17, som ligger i Herning midtby, tæt på tog- og busstation. Thrigesvej er et døgndækket botilbud med 12 lejligheder. Dertil er der også bostøtte opgaver tilknyttet.

På Thrigesvej arbejder der pædagogisk personale, en pædagogisk assistent, samt en social og sundhedsassistent. På Thrigesvej er der vågen nattevagt.

Størstedelen af vores borgere har en autismespektrumforstyrrelse som betyder, at de drager stor fordel af hjælp til at strukturere mange af de dagligdagsopgaver, som alle mennesker har i deres hjem. De borgere, der ikke har en ASF, bor hos os fordi de drager stor fordel af den tilgang, vi har.

Vi arbejder ud fra KRAP, Low arousal og neuropædagogik, og du vil derfor stifte bekendtskab med dette i praksis.

En stor del af det arbejde, vores borgere har brug for, handler om at kunne støtte, guide og hjælpe med dagligdagsopgaver i hjemmet. Det er vigtigt, at du har mod på at indgå i et samarbejde med borgerne og arbejde ud fra de pædagogiske veje, som er skrevet ned i vores metodebeskrivelser.

Som vikar hos os vil du blive ført igennem et grundigt introduktionsprogram inden du indgår i hverdagen hos os. Du vil blive sat ind i tilgangen til hver enkelt borger og du vil blive præsenteret for vores dagsprogrammer og metodebeskrivelser, som beskriver opgaven i den vagt du har.

Vi tilbyder ikke et fast timetal, men vi vil tilbyde dig vagter løbende. Vi har derudover ekstra brug for hjælp i ferieperioder.

Vi har vagter på forskellig længde (fra 3 op til 11,5 time) og på alle ugens dage, samt weekender og helligdage.

Praktisk erfaring er altid et plus på din ansøgning, når du som færdiguddannet pædagog, skal ud og søge en fast stilling, efter endt eksamen.

Vi læser ansøgninger løbende, så skynd dig at send din ansøgning afsted med det samme.

Vil du vide mere?

Se vores hjemmeside: www.mtfn.herning.dk

Er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte afdelingsleder Camilla Bjerg på mail moscf@herning.dk eller telefon 22 21 64 53 (dog ikke i uge 40).

Frist

31. oktober 2021.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.