Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Pædagog til Bocentret, Bytoften Bo- og Aktivitetscenter

Er du ambitiøs på dit fags og borgernes vegne og kunne du tænke dig at være med til at udvikle Bytoften Bo- og Aktivitetscenter som Vestjysk kraftcenter for borgere med hjerneskade og fysisk funktionsnedsættelse? Hvis ja, så har vi jobbet til dig!

Vi søger en pædagog på 25-34 timer pr. uge Der vil være 6-8 aftenvagter over 6 uger samt arbejde hver 3. weekend.

Vi søger en kollega, der brænder for sit fag, som vil indgå i afdelingens udviklingsarbejde, og som tillige har lyst til at indgå i tværfaglige arbejdsopgaver som personlig pleje og hverdagsaktiviteter.

Vi vil nytænke vores måde at samarbejde på i det tværfaglige forum, hvilket vi håber at du synes lyder spændende og ønsker at deltage i. Specialuddannelse eller erfaring er ikke et krav, hvis du har lysten til at udvikle dig, har vi kompetencerne og mulighederne for at give dig den viden du skal bruge i vores afdeling og i huset på tværs. Vi ønsker at holde fokus på borgerens levede liv.

Bocentret er et permanent botilbud der henvender sig til voksne personer med erhvervet eller medfødt hjerneskade, der er kendetegnet ved betydelig og varig fysisk og/eller kognitiv funktionsnedsættelse. Beboerne har blandt andet behov for personlig pleje, koordinering af aktiviteter og støtte til at være til stede i og deltage i et fællesskab.

Der er 22 beboer i Bocentret fordelt på 2 afdelinger.

Vi lægger vægt på, at du

  • er uddannet pædagog
  • vil bidrage konstruktivt i afdelingens tværfaglige samarbejde
  • kan rumme den hjerneskadedes til tider udfordrende adfærd
  • kommer med en positiv tilgang og vil være med til at løfte de pædagogiske opgaver
  • har erfaring med hjemmevejledning/bostøtte, eller vil udfordre dig i de opgaver.

Vi tilbyder

  • engagerede, kompetente kollegaer, der støtter hinanden i hverdagen
  • et veltilrettelagt introforløb hvor du det første år deltager i intern undervisning
  • et udfordrende job med mulighed for en varieret arbejdsdag
  • Hhøj faglighed hvor vi tilskynder hinanden til løbende at reflektere over egen praksis, for at styrke den faglige udvikling.

Læs mere på vores hjemmeside.

Ansættelsesforhold

Ansættelse pr. 1. november 2021 eller snarest derefter.

Samtaler forventes afholdt løbende med start 24. september 2021.

Ansøgningsfrist

30. novemeber 2021 kl. 20.00.

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger henvises til afdelingsleder Linne Mønsted, telefon 96 28 47 46, mail koblm@herning.dk.

Ansøgning med uddannelsesbevis, udtalelser og øvrige relevante bilag bedes sendt elektronisk via Herning Kommunes hjemmeside.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.