Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Udskolingslærer og barselsvikar til indskolingen på Sørvad-Ørnhøj Skole

Lærer til mellemtrin og udskoling

Én af vores lærere har valgt at prøve noget andet, så derfor søger vi en fuldtidslærer med tiltrædelse den 1. oktober 2021 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset til 31. juli 2022.
Vi tilbyder et skema, der består af historie og kristendom 5. årgang, historie 6. årgang, historie, engelsk, medie og støtte 7. årgang, samfundsfag og støtte på 8. årgang og I-fag (inspirationsfag) og støtte engelsk 9. årgang

Barselsvikar til indskolingen

En lærer i indskolingen går på barsel den 9. december, og vi søger derfor en barselsvikar fra den dag.
Vi tilbyder et skema, der består af matematik, billedkunst, N/T, kristendom, USU, støtte- og to-lærertimer i 1. + 2. kl. Endvidere er der dansk i 0. kl.

Afdelingen i Sørvad er en almindelig folkeskole, hvor der er ét eller to spor på årgangene. På afdelingen er vi 318 elever og 34 medarbejdere i skole og SFO. Herudover er der på Ørnhøj afdelingen 78 elever og 15 medarbejdere. Ledelsesteamet består af skoleleder, viceskoleleder og afdelingsleder.

Sørvad-Ørnhøj Skole har de seneste år arbejdet med Herning Model Skole, som er et kompetenceløft til lærere og pædagoger. Vi har fokus på en mere praksisnær tilgang til at opnå en fælles kultur for alle på skolen. Vi gør brug af redskaber til understøttelse af læringsmiljøet på det generelle og forbyggende niveau. Vi arbejder bl.a. med tydelige forventninger til eleverne, gode beskeder og positive samværsformer.

Vi søger en person, der

  • Vægter den positive relation til børnene, har et godt humør – og gåpåmod
  • Er fagligt velfunderet
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og tage initiativ
  • Har lyst til at indgå i et forpligtende samarbejde med gode kollegaer – både lærere og pædagoger

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende hverdag
  • Et godt kollegialt fællesskab
  • God forældreopbakning
  • Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet

Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til konstitueret skoleleder Esther Lundsgaard telefon 96 28 77 73, mobil 23 65 78 01.

Du kan læse mere om os på Sørvad-Ørnhøj Skoles hjemmeside.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

24. september 2021 kl. 9.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 28. september 2021.


 

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.