Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Studentermedhjælper til Erhverv & Udvikling – marketing, SoMe, Web

Har du styr på sociale medier, redigering af hjemmesider og er god til at kommunikere? Så er du måske Erhverv & Udviklings nye studentermedhjælper.

Vi søger en studentermedhjælper 10-12 timer om ugen, der har interessere for markedsføring og kommunikation, og kan hjælpe med at styrke vores markedsføring af bl.a. af Herning som uddannelsesby.

Dine opgaver

  • Opdatering og vedligeholdelse af websider – udvalgte sider på Herning.dk og samt uddannelsebyherning.dk
  • Ansvar for contentplan og udvikling af content til Uddannelsesby Hernings kanaler (Facebook, instagram, hjemmeside og nyhedsmails).
  • Koordinering og hjælp med praktisk afvikling af arrangementer fx for studerende og tilflyttere
  • Koordinering af opgaver med studieambassadører – både danske og internationale.
  • Koordinering af materialer til velkomstposer til tilflyttere.
  • Evt. simple grafiske opsætninger, præsentationer mv.
  • Div. administrative opgaver.

Om dig

Som person er du kreativ og nysgerrig, og god til at sætte dig ind i målgruppens behov. Du kan arbejde struktureret og selvstændigt, og er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt. Du er vant til at begå dig på diverse sociale medier, er nysgerrig på de nyeste tendenser og vil gerne prøve nye ting af. Det er en fordel hvis du har erfaring med redigering af hjemmesider i fx Umbraco og Wordpress.

Du er formentlig studerende i Herning, og har interesse for markedsføring og kommunikation. Du har mindst 1 år tilbage af din uddannelse, gerne mere.

Du bliver ansat i afdelingen Erhverv & Udvikling – vi er et team på 12 og en del af forvaltningen By, Erhverv og Kultur. Arbejdsstedet er Rådhuset i Herning. Din arbejdstid skal hovedsageligt ligge inden for rådhusets åbningstider, men kan dog tilrettelægges fleksibelt i forhold til dit studie.

Har du spørgsmål

til stillingen er du velkommen til at kontakte Mette Klarskov Hebel, mobil 25 32 26 73.

Frist

22. september 2021.

 

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.