Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Social- og sundhedsassistent til bofællesskab for borgere med Huntington sygdom

Har du lyst til fordybelse i et speciale - så se her!

Bofællesskabet for borgere med Huntington sygdom, Herning Kommune, søger en social- og sundhedsassistent til en dagvagtsstilling. Stillingen er på 30 timer i dagvagt med enkelte aftenvagter og arbejde hver tredje weekend.

Bofællesskabet er for borgere med Huntington sygdom. Der bor 18 borgere fordelt i to teams.

Du kommer til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeut, sygeplejerske og de kommunale tilknyttede ergo- og fysioterapeuter. Personalets opgaver er hovedsagligt pleje og omsorg samt aktiviteter i det omfang, den enkelte beboer kan magte det. Der arbejdes ud fra socialpædagogiske principper med en fast struktur/døgnrytme for den enkelte beboer, hvor forudsigelighed og genkendelighed er vigtig.

Der anvendes Marte Meo til læring/udvikling af personalet samt supervision en gang månedligt. Der afholdes ca. tre gange årligt undervisningseftermiddage i relevante emner. Der er et tæt samarbejde kolleger imellem. Der er altid kolleger at sparre med i løbet af en vagt.

Du skal have lyst til at fordybe dig i det pædagogiske og relationelle arbejde.

Vi forventer, at du

  • kan arbejde selvstændigt
  • har et godt overblik
  • har lyst til at blive fagligt udfordret hver dag
  • har lyst til at indgå i det tværfaglige samarbejde
  • er fleksibel og stabil
  • er åben overfor nye tiltag og udfordringer
  • er med til at højne det faglige niveau
  • har mod til at have en arbejdsdag, hvor mange ting er uforudsigelige.

Hvis du vil se vores hus, så gå ind på Herning Kommunens hjemmeside og søg plejecenter, specielle tilbud, HS bofællesskabet og se vores video.

Ansættelsesdato er 1. november 2021 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den gældende overenskomst

Vil du vide mere?

For yderligere oplysninger om stillingen kontaktes centerleder Lene Sumborg på telefon 96 28 54 01.

Ansøgningsfrist

24. september 2021. Der forventes at blive afholdt ansættelsessamtaler i begyndelsen af uge 39.
Ansøgning med bilag sendes via link i annoncen på hjemmesiden.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.