Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Arbejdsmarkedskonsulent til Jobcenter Herning

Jobcenter Herning søger en arbejdsmarkedskonsulent til afdelingen ”forsikrede ledige”. Forventet ansættelsestidspunkt senest 1. september 2021 eller efter aftale.

Målgruppen er forsikrede ledige over 25 år. Vi arbejder i teams på 3 personer som sammen varetager alle opgaver vedrørende gruppens tildelte borgere. Gruppen er ansvarlig for borgerne i hele ledighedsforløbet.

Vi har meget fokus på sparring i både den enkelte gruppe såvel som i hele konsulentgruppen.

Vi søger en kollega som er udpræget teamplayer og som samtidigt kan arbejde selvstændigt i dialogen med borgeren.

Vi arbejder med jobrettede samtaler, som har fokus på jobsøgning, motivation og borgerinddragelse. Det endelige mål er, at borgere opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt.

Indsatsen tilrettelægges ud fra en tidlig og individuel indsats, med selvforsørgelse for øje.

Beskæftigelsesområdet er i konstant forandring, hvilket betyder, at det er vigtigt at være omstillingsparat, nysgerrig og professionel i sin tilgang til borgere, virksomheder og kolleger.

Dine arbejdsopgaver bliver primært

  • individuelle jobrettede samtaler med ledige borgere, herunder at motivere og engagere borgere i deres jobsøgning
  • fællessamtaler med a-kasser
  • iværksættelse af jobrettet indsats
  • etablering af virksomhedspraktiker og løntilskud - ikke opsøgende virksomhedskontakt
  • sagsbehandling og administrativt arbejde.

Vi forventer at du

  • har gode kommunikative evner og arbejder systematisk
  • kan arbejde selvstændigt, kan stå fast i beslutninger og være vedholdende
  • er hjælpsom og serviceminded og med gode samarbejdsevner
  • har en særlig interesse for at arbejde med ledige inden for målgruppen, og gerne med erfaring fra området, enten fra jobcenter eller a-kasse
  • har flair for anvendelse af it-redskaber i dit arbejde
  • har datadisciplin og forståelse for lovgivningen, meget gerne kendskab til lovgivning.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En fuldtidsstilling (37 timer / uge)
  • Du kommer til at arbejde i et nyt moderne jobcenter med åbne kontormiljøer.
  • Du bliver en del af et jobcenter med ca. 100 ansatte.
  • Vi er en organisation med mange forandringer.
  • Vi har en åben, hjælpsom og humoristisk omgangsform med fokus på kollegial sparring.
  • Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst med HK samt efter principperne i Ny Løn.

Yderligere oplysninger

Har du behov for yderligere oplysninger eller har spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst afsnitsleder Marian Laursen, enten på mobil 22 25 64 99 eller pr. mail: jobml@herning.dk

Ansøgning inkl. CV samt relevante bilag skal være os i hænde senest den 28. juni 2021.

Der forventes gennemført ansættelsessamtaler løbende og senest i uge 27.

Der modtages kun ansøgninger, sendt elektronisk via Herning Kommunes hjemmeside www.herning.dk

Jobcentret, der er etableret på Godsbanevej 1B, afspejler vores ambitioner om at skabe gennemsigtighed, fælles kultur og sammenhæng i kommunens beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret - som er en del af beskæftigelsesafdelingen under Herning Kommune - indgår i et samlet Jobcenter Campus Herning som forener vores mange beskæftigelsesrettede indsatser.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.