Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Alsidig sygeplejerske til fast stilling til Plejecenter Lindegården

Plejecenter Lindegården søger sygeplejerske til en fast stilling. Stillingen er i dagvagt på 30 timer/uge med arbejde hver 3. weekend. Hvis det ønskes kan der aftales enkelte aftenvagter.

På Lindegården har vi et team bestående af 8 sygeplejersker, tilknyttet hver deres afdeling. Du vil blive en del af teamet, som samarbejder, løser opgaver og sparrer på tværs af afdelingerne.

Da kompleksiteten hos beboerne øges og der stilles stadig større krav til de sygeplejefaglige kompetencer hos personalet, søger vi en sygeplejerske, der kan medvirke til at styrke og udvikle fagligheden på tværs af faggrupperne. Så har du lyst til at arbejde i en afdeling med fokus på faglighed, udvikling og samarbejde med både pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere – så er det netop dig, vi søger.

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, geronto psykiatri, demenskonsulenter og praktiserende læger.
På Lindegården har vi i mange år arbejdet med Marte Meo metoden. Metoden er medvirkende til at fremme samspillet og kommunikationen mellem plejepersonalet og den enkelte beboer. I 2019 blev Lindegården Marte Meo certificeret og du skal derfor igennem en grundlæggende Marte Meo uddannelse inden for de første måneder af din ansættelse.

Din arbejdsdag vil være alsidig og vi forventer, at du som sygeplejerske kan bidrage med

  • Indgå i den daglige helhedspleje herunder sygepleje til beboere med komplekse problemstillinger, tage ansvar for koordinering og planlægning i blokken, samt på tværs af blokke/afdelinger.
  • Gode pædagogiske og kommunikative evner, kan skabe relationer præget af respekt, samarbejde og anerkendelse.
  • At sikre dokumentation, udarbejde og følge op på sygeplejefaglige handleplaner i samarbejde med kolleger, som er social- og sundhedshjælpere/assistenter samt Lindegårdens øvrige sygeplejersker og ledelse.
  • Sikre kvalitet i medicinhåndtering.
  • Opsporing af tidlig sygdom og forebygge indlæggelser.
  • Tæt og involverende samarbejde med beboerne, pårørende, kolleger, frivillige og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Støtte, rådgive, undervise og udvikle med henblik på stadig kompetenceudvikling i personalegruppen samt uddannelsen af studerende og elever i afdelingen.
  • At medvirke til et godt arbejds- og læringsmiljø og have øje for trivsel.
  • Tage lederskab på det faglige område.

Vi tilbyder

  • En alsidig og spændende arbejdsplads, hvor kompetenceudvikling, trivsel og samarbejde er i fokus.
  • Plads til og respekt for forskellighed.
  • En god introduktion og løbende undervisning.
  • Introduktion til og oplæring i Marte Meo metoden.
  • Åbenhed, imødekommenhed og hjælpsomhed.
  • En arbejdsplads, der vægter værdighed højt.

Tiltrædelsesdato: Gerne 1. juli 2021 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 27. juni 2021

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte Centerleder Eva Østergaard på tlf.: 96 28 56 01 eller assisterende centerleder Helle T. Andersen på tlf.: 96 28 56 02
 

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.