ER DU VORES NYE KOLLEGA?
Om stillingen
I Sygeplejen Vest arbejder vi målrettet med helhedspleje, hvor sygeplejen er tæt integreret i borgerens samlede forløb. Som sygeplejerske er du tilknyttet ét fast team i dagvagt, hvor relationer, kontinuitet og faglig fordybelse prioriteres højt.
Du arbejder både med:
- borgere, der modtager helhedspleje efter ældreloven
- borgere, der udelukkende modtager sygepleje
Hos os betyder det, at du er tæt på borgerne og bruger din faglighed aktivt – hver dag og i praksis.
En faglig retning i bevægelse
Vi er på vej ind i en ny måde at løse vores opgave på – og du kan blive en vigtig del af den.
Vi styrker det tværfaglige samarbejde, så sygeplejersker, ergoterapeuter og social- og sundhedsmedarbejdere arbejder endnu tættere sammen som ét samlet team omkring borgeren.
Her får sygeplejen en tydelig og central rolle:
- du løfter kvaliteten gennem dit kliniske blik
- du udvikler kompetencer i teamet – tæt på praksis
- du er med til at sætte retning for den faglige standard
Hos os træder sygeplejen ikke et skridt tilbage – men et skridt frem.
Dine opgaver
Som sygeplejerske er du en central faglig ressource i teamet. Dine opgaver omfatter bl.a.:
- at sikre høj sygeplejefaglig kvalitet og sammenhæng i borgerforløb
- deltagelse i daglige morgenmøder som faglig facilitator
- medvirken i ugentlige borgerkonferencer i tværfagligt samarbejde
- systematisk triagering og opfølgning på behandlingsforløb
- uddelegering, oplæring og kompetencevurdering af kolleger.
Du arbejder med både komplekse, koordinerende og akutte opgaver i tæt samarbejde med hjemmeplejen, terapeuter, visitation, hjælpemiddelenhed og akut team.
Et team, der løfter i flok
I Sygepleje vest er du del af et fast tværfagligt team, der har:
- fælles ansvar for borgerne
- respekt for hinandens fagligheder
- tæt samarbejde om at skabe kvalitet i hverdagen.
Her er der ikke langt fra beslutning til handling – og din faglighed gør en reel forskel.
Vi tilbyder
- grundig og tryg introduktion
- mulighed for at udvikle dig fagligt
- verdens bedste kolleger
- et stærkt tværfagligt samarbejde
- synlig og nærværende ledelse.
Arbejdstid og ansættelse
- fortrinsvis dagvagt
- arbejde hver 4. weekend dag eller aften efter aftale
- fuldtid eller efter aftale
- dækning af to vagtlag, dag/aften
- fast stilling med tiltrædelse den 1. december 2026 eller efter aftale.
Søg en stilling hos os
- kig ind
- eller send en kort ansøgning
- du er også velkommen til at ringe og høre mere.
Ansøgningsfrist
Sidste ansøgningsfrist den 23. oktober 2026.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Kontakt
Maria Beck – telefon 93 59 46 84
Mail:
psgm4@herning.dkI Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.