Vil du bedrive/udøve ledelse sammen med en ledelsesmakker?
Vi søger en afdelingsleder til makkerledelse på vores botilbud ved POLARIS Center Herning - afdeling Skovlyset.
Botilbud Skovlyset har pt. 30 borgere i selvstændige lejligheder og et medarbejderteam på cirka 35 medarbejdere og vikarer. Botilbuddet har tilknyttet en Døgntelefon som en del af Herning Kommunes akutte beredskab til borgere med psykisk sygdom/sårbarhed. En del af Skovlysets borgere har dobbeltdiagnoser, hvilket sætter særlige krav til afdelingens faglige kompetencer.
Vi lægger vægt på, at du som afdelingsleder er tæt på medarbejderne og udøver nærværende ledelse i hverdagen samt aktivt understøtter og videreudvikler den faglige kvalitet i kerneopgaven.
Vi søger en afdelingsleder med:
- Sundhedsfaglig baggrund og solide faglige kompetencer samt erfaring fra det psykiatriske område
- Erfaring inden for specialiserede fagområder som spiseforstyrrelser, selvskade og rusmiddelproblematikker
- En lederuddannelse på minimum diplomniveau. Har du endnu ikke en lederuddannelse, forventer vi, at du er motiveret for at påbegynde en
Vi styrker i disse år vores faglige indsats over for borgere med dobbeltdiagnoser og arbejder målrettet på at udvikle vores kompetencer på området. Derfor har vi fokus på at tiltrække og udvikle medarbejdere med specialiseret viden og erfaring i arbejdet med borgere i udsatte livssituationer.
Skovlyset er ved at udvide tilbuddet med seks nye pladser. De nye pladser forventes primært anvendt til midlertidige afklarings- og akutophold, hvilket stiller krav til en fleksibel og fagligt stærk indsats.
POLARIS Center Herning er den specialiserede del af den kommunale psykiatri i Herning Kommune og består af både forebyggende tilbud, herunder akuttilbud, bostøtte, PEER-støtte, dagtilbud, botilbud samt VISO-leverance til andre kommuner. Vi samarbejder med den øvrige del af den kommunale psykiatri, som befinder sig i Børn- og Familieafdelingen, Sundhed og Ældre samt i Social og Beskæftigelse. I POLARIS center Herning arbejder vi med udgangspunkt i de bærende principper for recovery.
I POLARIS Center Herning tager vi vare på mennesker, der for en stund har mistet navigationsevnen i dele af deres liv. Sammen med borgerne tager vi afsæt i deres håb, ønsker og drømme for fremtiden og omsætter dem til meningsfulde mål, der kan guide deres recovery-rejse.
Vores kerneopgave er at understøtte borgerne i at skabe et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt med afsæt i den enkeltes ressourcer og ønsker. Det langsigtede mål er at borgeren kan mestre eget liv uden støtte fra den kommunale psykiatri.
I Handicap og Psykiatri løser vi kerneopgaven med udgangspunkt i en balanceret tilgang, hvor tre hensyn går hånd i hånd: høj trivsel for borgerne, stærk faglig kvalitet i indsatsen og en økonomisk bæredygtig drift.
Vi søger en afdelingsleder, der kan arbejde både strategisk, visionært og handlekraftigt med at komme i mål med den udvikling vi allerede er godt i gang med.
POLARIS Center Herning vægter udvikling og nytænkning højt og arbejder løbende for at skabe de bedst mulige tilbud til borgerne i takt med den samfundsmæssige udvikling. Derfor ser vi dine idéer, perspektiver og faglige input som en vigtig del af den fortsatte udvikling.
Vi tror på, at gode resultater for borgerne skaber arbejdsglæde, trivsel og faglig stolthed blandt medarbejderne. Derfor har vi et stærkt fokus på kerneopgaven og modet til at afprøve nye tilgange, når det kan styrke kvaliteten og skabe bedre løsninger.
POLARIS Center Herning består af 6 afdelingsledere samt centerleder. Som afdelingsleder refererer du til centerlederen. Du vil få et tæt samarbejde med lederkollegaer i POLARIS, andre faggrupper og kolleger i området f.eks. Rusmiddelcentret, rådgivere, læger, psykiatrien m.m.
Om stillingen og makker-samarbejdet:
Som afdelingsleder har du ansvaret for, at indsatsen til borgerne tilrettelægges og leveres med afsæt i den enkelte borgers recovery-rejse. Du skal have lysten og evnen til at komme ind på livet af mennesker, som har en tilværelse med mange udfordringer, og som til tider er i udsatte og sårbare livssituationer. Du skal have lyst til at bedrive en måske ny form for ledelse i et tæt samarbejde med din ledelsesmakker. Du får dit eget ledelsesområde, men har også ledelsesopgaver fælles med den nuværende afdelingsleder. Du skal ligeledes have lyst til at bedrive ledelse på et botilbud med døgnbemanding, hvilket stiller krav til din fleksibilitet ift. arbejdstider og tilgængelighed for medarbejderne.
Dine opgaver:
- Du får ansvaret for ledelsen af den sundhedsrettet indsats hos borgerne på de 36 pladser tilknyttet Skovlyset samt den tværgående ledelse af sundhedsindsatsen i POLARIS
- Du får ansvaret for ledelsen af de midlertidige §107 pladser.
- Du får ansvaret for ledelsen af den faglige kvalitets- og udviklingsopgave ift. specialiseringen i POLARIS, herunder ledelsen af specialteamet i samarbejde med centerleder
- Du har både personaleledelse og driftsledelse på de områder, der hører under dig
- Sammen med din ledelsesmakker fordeles de fælles ledelsesopgaver, når vi kender din profil.
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte centerleder Dorte Påskesen på telefon 40 71 43 16 eller på mail poldn@herning.dkAnsøgningsfrist: 21. september 2026 kl. 8.00
Ansættelsessamtaler: Ansættelsessamtaler afvikles i uge 39 og vil indeholde profiltest af ansøger samt en individuel samtale med centerlederen.
Ansøgning bedes vedlagt CV, udtalelser, samt dokumentation for uddannelser og SKAL sendes elektronisk via Herning Kommunes jobportal.
I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.