Brænder du for omsorg, faglighed og nære relationer – og har du lyst til at bringe smil, livsglæde og varme ind i hverdagen? Så er det måske dig, vi søger som vores nye social- og sundhedsassistent på Søglimt Plejecenter.Om stillingen
Vi tilbyder en fast stilling med mulighed for:
- 37 timer ugentligt med arbejde hver 2. weekend
- eller 30/32 timer ugentligt med arbejde hver 3. weekend
Stillingen er primært i dagvagt med enkelte aftenvagter.
Om Søglimt Plejecenter
Søglimt Plejecenter ligger i et dejligt lokalsamfund med den smukkeste udsigt over Sunds Sø. Vi har plads til 50 beboere fordelt på 47 permanente boliger og 3 aflastningsstuer.
Vi er en tværfaglig personalegruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt pædagog.
Hos os er relationer en kerneværdi. Vi dyrker de nære relationer til både beboere og pårørende og ser os selv som en vigtig del af beboernes hverdag. Vi ønsker, at Søglimt skal føles som et hjem med tryghed, nærvær og plads til forskellighed.
Vi tror på, at livet skal leves hele livet. Derfor arbejder vi hver dag for at skabe meningsfulde oplevelser, fællesskab og livsglæde for vores beboere. Der skal være plads til både grin, gode historier og hyggelige stunder, men også til de svære samtaler, når livet kalder på dem.
Vi dyrker ikke døden – vi dyrker livet.
Samtidig vægter vi høj faglighed og udvikling højt. Vi arbejder målrettet med kvalitet i plejen og tilbyder løbende undervisning og kompetenceudvikling.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med hjertet på rette sted
- Et engageret og fagligt stærkt team
- Gode kolleger, der hjælper og støtter hinanden
- Mulighed for faglig udvikling gennem undervisning og kurser
- Et arbejdsmiljø præget af nærhed, humor og samarbejde
- Medindflydelse og mulighed for at sætte dit præg på hverdagen
Dine opgaver
- Helhedsorienteret pleje og omsorg for vores beboere
- Medicinhåndtering og øvrige sundhedsfaglige opgaver
- Dokumentation og opdatering af journaler i henhold til gældende retningslinjer
- Tæt samarbejde med sygeplejersker og øvrige faggrupper
- Deltagelse i stuegang og dialog med læge
- Bidrage til at skabe en tryg, hjemlig og meningsfuld hverdag
- Aktiv deltagelse i det tværfaglige samarbejde
Vi søger en kollega, som
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har faglig stolthed og fokus på kvalitet
- Er hjertevarm og har lyst til at gøre en forskel for ældre mennesker
- Kan skabe gode relationer til beboere, pårørende og kolleger
- Er ansvarlig og selvstændig i sit arbejde
- Har humor og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
- Trives i et miljø, hvor både faglighed, omsorg og livsglæde er vigtige værdier
Ansøgning
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist den 20. september 2026. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen,
er du meget velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Maja Bødskov Hestbæk Hansen på telefon 30 57 81 39
Centerleder Malene Vygg Hansen på telefon 22 24 89 29
Vi glæder os til at høre fra dig og vise dig, hvorfor Søglimt er et helt særligt sted at arbejde. I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.