Drømmer du om en stilling, hvor du både kan gøre en forskel i hverdagen og sætte dit faglige aftryk? På Agerbo får du en spændende kombinationsstilling, hvor du både er en del af hverdagen med børn og unge og samtidig får en vigtig rolle i udviklingen af det sundhedsfaglige arbejde.
Vi tilbyder
- En stilling med stor faglig frihed og indflydelse.
- Mulighed for at sætte dit præg på patientsikkerhed, kvalitet og medicinhåndtering.
- Et tæt samarbejde med engagerede kolleger og ledelse.
- En hverdag med både borgernære opgaver og faglig koordinering.
- Mulighed for at udvikle undervisning, oplæring og sundhedsfaglige arbejdsgange.
- Et arbejdsfællesskab præget af tillid, samarbejde og høj faglighed.
- En arbejdsplads, hvor din faglige viden bliver efterspurgt og værdsat.
- Fagligsparring med Udviklings- og Kvalitetssygeplejersken på Tjørringhus.
Om Agerbo
På Agerbo tilbyder vi døgn- og støtteophold til børn og unge med betydelige og varige funktionsnedsættelser samt komplekse støttebehov. Du vil blive tilknyttet et team, hvor målgruppen er børn og unge, som ofte har brug for omfattende støtte i hverdagen, både pædagogisk, sundhedsfagligt og i relation til personlig pleje. Flere af de børn og unge, vi støtter, har diagnoser inden for autismespektret, udviklingsforstyrrelser eller andre komplekse funktionsnedsættelser.
På Agerbo arbejder vi for, at hvert barn og hver ung oplever tryghed, udvikling, omsorg og størst mulig livskvalitet. Det gør vi gennem stærke relationer, høj faglighed og et tæt samarbejde med familierne. Vi tror på, at det bedste tilbud skabes, når pædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer går hånd i hånd.
Din rolle
Du bliver en central faglig ressource på Agerbo og skal blandt andet
- Understøtte korrekt medicinhåndtering, herunder dispensering, medicinbestilling og opfølgning på FMK.
- Sikre kvalitet i den sundhedsfaglige dokumentation i CURA.
- Vejlede og oplære medarbejdere inden for medicinhåndtering og sundhedsfaglige arbejdsgange.
- Understøtte samarbejdet med familier, læger og øvrige samarbejdspartnere.
- Fungere som faglig sparringspartner for ledelse og medarbejdere.
Arbejdstid og fleksibilitet
Stillingen er en kombinationsstilling, hvor du både indgår i den daglige normering på en afdeling og varetager en række sundhedsfaglige nøgleopgaver. Der er gennemsnitligt afsat
ca. 15 timer om ugen til den sundhedsfaglige funktion. Opgaverne planlægges i samarbejde med nærmeste leder, og der er stor frihed til selv at tilrettelægge arbejdet inden for de aftalte rammer.
Vi søger derfor en kollega, der trives med ansvar, selvstændighed og en hverdag, hvor opgaverne varierer mellem direkte arbejde med børn og unge og udvikling af den sundhedsfaglige kvalitet. Selvom du får stor frihed til at planlægge og udvikle den sundhedsfaglige funktion, står du ikke alene. Du vil have mulighed for løbende sparring med Udviklings- og Kvalitetssygeplejersken på Tjørringhus, som bidrager med faglig rådgivning, erfaringsudveksling og støtte i udviklingen af det sundhedsfaglige arbejde.
Vi søger dig, der
- Er uddannet social- og sundhedsassistent.
- Har erfaring med eller interesse for sundhedsfaglig kvalitet, medicinhåndtering og dokumentation.
- Arbejder struktureret og tager ansvar for opgaverne.
- Kan skabe gode samarbejdsrelationer og formidle faglig viden på en enkel og respektfuld måde.
- Har lyst til at være med til at udvikle og styrke det sundhedsfaglige område.
Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt Chanette Stefansen, Funktionsleder på Agerbo på telefon 20 78 85 25 / mail
chanette.stefansen@herning.dk.
Ansøgningsfrist
17. september 2026 kl. 08.00.
Ansættelsessamtaler
24. september 2026
Send din ansøgning, dit CV og relevante bilag via kommunens elektroniske rekrutteringssystem.
Hvis du har lyst til at blive en del af Agerbo og bidrage til både trivsel, udvikling og sundhedsfaglig kvalitet for børn og unge med komplekse støttebehov, glæder vi os til at høre fra dig.I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.