Vi leder efter en SSA, der sammen med vores dygtige flok kan skabe en meningsfuld og værdig hverdag for vores beboere samt holde fagligheden høj i hverdagen. Har du erfaring i eller interesse for oplæring af elever er der god mulighed for at du kan bruge disse kompetencer her.
Plejecenter Lindegården er et stort hus med mange komplekse opgaver, så drømmer du om et nyt og spændende job, hvor du kan udvikle dig og få nye udfordringer - så er det dig, vi søger. Her er plads til både nyuddannede og erfarne medarbejdere.
Stillingen er på fuld tid, men har du ønske om et lavere timetal er det også en mulighed.
Vi er åbne overfor dine ønsker i forhold til vagttype, dog kan vi ikke tilbyde udelukkende dagvagter. Weekendarbejde forekommer hver 3. uge + 1 weekend hver 12. uge eller hver anden weekend, hvis det passer bedre ind i din hverdag.
Plejecenter Lindegården består af 102 moderne plejeboliger fordelt på fire blokke med 26-32 beboere, der har individuelle behov for fysisk og psykisk støtte, pleje og omsorg.
Vi tilstræber, at Lindegården skal være et dejligt sted at bo, derfor arbejder vi ud fra beboernes værdier, livshistorie og behov. På den måde mener vi, at der er mulighed for, at beboernes hverdagsliv kan udfolde sig individuelt og i fællesskab, alt efter hvad de ønsker og magter.
På Lindegården har vi i mange år arbejdet med Marte Meo metoden. Metoden er medvirkende til at fremme samspillet og kommunikationen mellem plejepersonalet og den enkelte beboer. I 2019 blev Lindegården Marte Meo certificeret.
Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, geronto psykiatri, demenskonsulenter og læger.
Vi forventer, at du som assistent
- Kan arbejde selvstændigt, deltager i helhedsplejen...
- Har gode kommunikative evner og kan dokumentere efter gældende retningslinjer.
- Kan skabe relationer præget af respekt, gensidighed og anerkendelse.
- Er initiativrig i forhold til tiltag, der fremmer et godt hverdagsliv.
- Kan samarbejde med beboere, pårørende, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.
- Er stabil, rolig og kan agere med overblik.
- Er kontaktperson for en gruppe beboere.
- Er positiv, imødekommende og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Vi kan tilbyde dig
- En alsidig og spændende arbejdsplads.
- Fokus på kerneopgaven.
- Høj grad af kompetence og ansvar.
- Mulighed for sparring.
- God introduktion og undervisning.
- Introduktion til Marte Meo.
- Fokus på arbejdsmiljø.
- Vejlederuddannelse hvis relevant.
Tiltrædelsesdato
1. september 2026 – eller efter aftale.
Ansøgningsfrist
23. juli 2026, samtaler afholdes i uge 31.
Arbejdstid
37 timer, eller efter aftale.
For yderligere oplysninger
Kontakt afdelingsleder Maja Christensen eller Helle T. Andersen
Telefon: 96 28 56 00
Mail:
lips4@herning.dk eller
liphg@herning.dk I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.