Stillingerne er på 20 timer/uge og med start den 24. august 2026. Den ene stilling er tidsbegrænset til den 31. december 2026, med mulighed for forlængelse.Vi er på udkig efter to friske pædagogmedhjælpere, der vil være med til at gøre børnenes hverdag til en leg.
Vores SFO er omdrejningspunktet for et trygt, lærerigt og ikke mindst sjovt fritidsliv for 220 børn fra 0.-4. klasse. Vi ser os som en dannelsesinstitution, lægger vægt på fællesskabet og arbejder for at skabe selvstændige og sociale individer. Hos os får børnene lov til at prøve kræfter med tingene selv, mens vi skiftevis går
foran, ved siden af og
bagved - og støtter, guider og inspirerer børnene.
Arbejdet består i at skabe spændende aktiviteter for og med børnene, at understøtte deres udvikling og at deltage i de pædagogiske drøftelser og møder om børnene. Har du interesse i en karriere inden for det pædagogiske felt, vil arbejdet give dig solid erfaring og viden, som du kan bygge videre på.
Gennem et tæt samarbejde med lærerne på Tjørring Skole, arbejder vi for sammenhæng i børnenes daglige liv. Vores overordnede værdier er trivsel, bevægelse og bæredygtighed, og disse skinner igennem i hverdagens aktiviteter.
Vores fysiske rammer er fantastiske – tumlerum, idrætshal, go-cart bane, byggelegeplads, sø til kanosejlads, kreative værksteder, makerspace og meget mere – og vores sammenhold i personalegruppen er næsten endnu bedre! Vi bryster os af at være et mangfoldigt hus, med høj faglighed og plads til begejstring.
Som ansat bliver du del af et team som holder sammen og mener at det godt må være sjovt at gå på arbejde.
Vi søger en kollega der tør tage initiativ, være forbillede for børnene og har lyst til selv at være en del af legen. Imødekommenhed, arbejdsomhed og ansvarlighed tager vi som en selvfølge.
Ansøgningsfrist
7. august 2026 kl.23.59
Ansættelsesstart
24. august 2026
Samtaler afholdes i uge 34
Løn efter gældende overenskomster
Arbejdstiden er fortrinsvis i tidsrummet kl. 13-16.
Har du spørgsmål
Henvend dig til pædagogisk leder Morten M. Madsen, telefon 51 83 64 90.
I perioden uge 28-31 afvikles ferie, så her kan vi ikke kontaktes.
I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.