Gå til sidens indhold
Billedet viser Herning Kommune i en given situation. Klik for at gå til Herning Kommune forside.

Pædagogmedhjælper til vuggestuen i Gullestrup Børnecenter - 37 timer

Engageret og initiativrig medhjælper 37 timer snarest muligt til vuggestuen i Gullestrup Børnecenter😊


Børnecenteret i Gullestrup er en skøn intuition, hvor vi vægter nærvær, faglighed og den positive og anerkendende tilgang til børn og voksne.  

Vi har ca. 25 vuggestuebørn og ca. 45 børnehavebørn. Derudover er vi 25 medarbejdere, der sætter vores arbejde højt og nyder vores nyrenoverede og nybyggede vuggestue og børnehave.

Men vi mangler DIG, som vores nye kollega i vores vuggestue:

  • Du ønsker at være med til at give vores børn en tryg og udviklende hverdag 
  • Du brænder for at lege med børnene på gulvet og sætte legeaktiviteter i gang. 
  • Du har overblik, er reflekterende og har smil på læben. 
  • Du kan lide at være ude og spiller måske på et instrument? 
  • Du er god til relationer, ser det hele barn og kan se bag om adfærd. 
  • Du vægter et godt forældresamarbejde. 
  • Du er stabil og fleksibel. 

Vi kan tilbyde DIG:

  • En helt fantastisk børnegruppe i de skønneste omgivelser både ude og inde.  
  • Et mindset, hvor vi tror på, at alle gør det bedste, de kan i situationen. 
  • Engagerede forældre/ aktiv bestyrelse, som bidrager til, at alle børn oplever sig som en del af et positivt fællesskab. 
  • Et kollegafællesskab der bygger på omsorg for hinanden og åben dialog. Vi er et hold, der spiller hinanden gode og fejrer de mange små succeser i hverdagen. 
  • En ledelse der er tæt på og sætter det gode arbejdsmiljø højt.  
  • En arbejdsplads, hvor vi er tossede med faglighed. 

Vil du vide mere?

Vil du vide mere, kan du kontakte pædagogisk leder Susanne Langager Nielsen på telefon 93 59 47 65. 

Du ansættes i Herning Kommune indtil videre med tjeneste ved Gullestrup Børnecenter. 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhenter vi straffe og børneattest.

Ansættelsesproces

Ansøgning vedlagt cv og eksamensbevis samt øvrige relevante bilag sendes elektronisk via link til højre på denne side.  
Ansøgningsfrist den 30. juli 2026 
Vi forventer at holde samtaler den 11. august 2026 

Vi glæder os til at høre fra jer😊 

I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.

Billede