Gå til sidens indhold
Billedet viser Herning Kommune i en given situation. Klik for at gå til Herning Kommune forside.

Daghjemsmedarbejder til vikariat på daghjem

Har du flair for meningsfulde aktiviteter? Daghjemsmedarbejder søges til vikariat i daghjemmene på Toftebo Aktivitetscenter og Fuglsangsø Aktivitetscenter i Hammerum og Herning.


Stillingen er med en ugentlig arbejdstid på 37 timer eller færre hvis det ønskes.
Arbejdstiden er i tidsrummet 8.00-16.00 på hverdage.
Der ønskes en social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller relevant sundhedsfaglig.
Ansættelsesperiode: 1. august 2026 – 31. december 2026.

Aktivitetscentrene benyttes af førtidspensionister og borgere over 60 år, som skaber trænings-, aktivitets- og samværstilbud for og med hinanden. Personale varetager, i samarbejde med frivillige, tilbud til borgere med behov for støtte og varierer fra samværs tilbud og arrangementer, spil, hobbybetonede aktiviteter til træningstilbud såvel inde som ude og der trænes i såvel fysiske, psykiske samt mentale funktioner.

Daghjemmet er et visiteret tilbud for brugere med særlige behov for støtte, ofte på baggrund af demens eller anden sygdom, hvor der kræves en socialfaglig og pædagogisk indsats samt en pleje- og omsorgsfaglig indsats. Daghjemmet på Toftebo Aktivitetscenter har 10 daglige pladser og benyttes i dag af ca. 30 brugere. Daghjemmet på Fuglsangsø Aktivitetscenter har 15 daglige pladser og benyttes i dag af ca. 40 brugere.

Stillingen er delt mellem de to daghjem, hvor man på faste dage møder ind de to steder. Opgaverne er primært i daghjemmene, men det kan forekomme, at man ved behov hjælper hinanden i teamet på tværs af opgaverne i centrene. Det være sig udover ovenstående, samarbejde med de frivillige og forefaldende praktiske opgaver og aktiviteter.

Vi søger en kollega, som har flair for, at:

  • skabe relationer og indgå i samarbejdsrelationer med tværfaglige kollegaer, brugeren og dennes pårørende.
  • møde brugerne hvor de er og med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer.
  • planlægge, igangsætte og gennemføre meningsfulde aktiviteter.
  • støtte brugerne i at indgå i det sociale fællesskab
  • gribe hverdagens aktiviteter og skabe gode stunder for brugerne i daghjemmet.
  • medvirke til at sikre et varieret tilbud af aktiviteter, motion og arrangementer målrettet brugere på forskelligt funktionsniveau.
  • støtte frivillige i samspil med brugerne og deltagelse i aktivitet.
  • støtte brugerne i plejeopgaver f.eks. ved spisning, toiletbesøg og hvile.
  • udføre den nødvendige dokumentation og andre administrative opgaver.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har interesse og erfaring i arbejdet med demente borgere.
  • brænder for at finde løsninger, når borgeren udfordres i hverdagen på Centret.
  • er faglig velfunderet og kan koble teori og praksis både mundtligt og skriftligt.
  • har interesse og erfaring i at planlægge og gennemføre aktiviteter.
  • har forståelse for hverdagens aktiviteter og graduering af disse.
  • trives i en uforudsigelig hverdag, som kræver, at du er omstillingsparat, har et godt overblik og samtidig bevarer en rolig fremtoning.
  • er god til at smalltalke, igangsætte og vedligeholde samtale.
  • er iderig og kreativ i forhold til at sætte meningsfulde aktiviteter i gang.
  • trives med at have mange bolde i luften, og selv under travlhed være tålmodig, inspirerende og motiverende.
  • har interesse i at samarbejde med frivillige.
  • er fleksibel, ansvarsfuld og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • har et godt humør og smittende engagement.
  • er vant til at bruge computer som arbejdsredskab i hverdagen. Vi bruger omsorgssystemet Cura.

Vi tilbyder dig en varieret hverdag, hvor du bliver en del af to dynamiske personalegrupper, med mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen, herunder udvikling af tilbuddene i tæt samspil med det øvrige aktivitetspersonale, terapeuter og ledelse.

Er vikariatet noget for dig, så send en elektronisk ansøgning, hvor du uddyber din motivation, beskriver hvem du er og hvad vi får ud af at ansætte dig.

Ansøgningsfristen

Mandag den 15. juni 2026, kl. 23.00

Ansøgning med relevante bilag skal sendes elektronisk via rekrutteringssystemet

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 24. juni 2026 i tidsrummet kl. 9.00 – 14.00.

Løn og Ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst

Spørgsmål angående stillingen kan rettes til:

Leder Allis Lunde på telefon 21 34 16 97 eller Leder Kirsten Fugl Matthiasen på telefon 40 10 51 19.

Billede