Drømmer du om en elevstilling med afveksling mellem praktik under åben himmel og skoleophold, så er du den anlægsstruktørelev, vi søger hos Drift og Service.
Hos Drift og Service tilbyder vi dig en hverdag med mange udviklingsmuligheder og gode arbejdsvilkår. Du bliver en del af en team-orienteret virksomhed med et højt fagligt niveau, og en flad struktur hvor du får mulighed for at påvirke din egen hverdag.
Som anlægsstruktør elev vil arbejdsopgaverne være meget varierede og du vil få en grundlæggende viden om etablering af fortove, pladser, veje, kloak og forsyningsledninger mm.
Her et eksempel på hvordan en arbejdsdag kunne se ud:
- Dagen starter med at teamet mødes og planlægger arbejdsdagen sammen
- Køre ud til arbejdsstedet, hvor opgaven f.eks. kan være at etablere fortov
- Grave ud, fylde stabilt grus i og sætte kantsten
- Køre retur, rengøre redskaber m.m. og oplade bilen
Udtalelse af nuværende elev:
Forståelse og accept af vores individuelle behov.
Føler at alle kollegaer i Drift og Service er som en stor familie.
Laura Simonsen, 20 år, anlægsgartnerelev – grøn linje Du skal vælge os fordi:
- Vi er seriøse omkring din uddannelse og laver en plan, der sikrer at du lærer det du skal.
- Vi er en arbejdsplads, der tror på, at de bedste løsninger opstår i tæt samarbejde uanset rolle og funktion på arbejdspladsen.
- Vi har fokus på den grønne omstilling og ønsker at bidrage bedst muligt hertil.
- Vi ser vigtigheden af at lære og udvikle sig hele livet, og derfor er løbende faglig udvikling og uddannelse en forudsætning hos os.
Se klippet om Drift og Service herDet formelle
Du vil blive en del af vej området i Drift og Service, hvor du vil få et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere. Du vil referere til lederen på vejområdet, Johnny Knude. Daglig koordinator vil være Lars Nielsen.
Der er tale om en 37 timers stilling.
Øvrige løn- og ansættelsesvilkår vil blive aftalt i henhold til gældende overenskomst.
Vi vil gerne byde dig velkommen snarest muligt.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Johnny Knude på telefon 20 67 42 22 eller på mail
dpvjok@herning.dk.
Ansættelsesproces og datoer
Ansøgningsfristen er den 7. juni 2026. Stillingen søges elektronisk via linket på Herning Kommunes hjemmeside.
Samtalerne afholdes den 17. juni 2026.
Lidt om Drift & Service
Drift & Service er en del af forvaltningen Teknik og Miljø i Herning Kommune.
I Drift og Service er vi 260 medarbejdere og omsætter for 150 mio. kr. om året.
Vi arbejder helhedsorienteret med driftsplanlægning, udbud og udførsel af opgaver inden for teknik og miljøområdet. Vores kerneopgaver er rengøring på skoler, institutioner og øvrige kommunale ejendomme, kantinedrift, samt drift af parker, veje og stier, og idrætsanlæg.
Vores vigtigste formål er at medvirke til, at Herning Kommune er en velfungerende kommune og et godt sted at bo og leve!
Du kan læse mere om vores driftsopgaver inden for park- og vejområdet på dette
link.
