Hos Herning Bibliotekerne er vi optaget af at skabe gode oplevelser for kommunens borgere – og det kræver, at der også er styr på tingene bag kulisserne. Derfor søger vi en engageret og struktureret sekretær, der har lyst til at være en central del af vores sekretariat og sikre, at der er styr på en række administrative og praktiske opgaver.
Din hverdag vil have stor variation og du vil have mange kontaktflader. Du skal derfor være i stand til at holde fokus selvom der er mange forskellige bolde i luften, og du skal have lyst til at være i kontakt med mange mennesker dagligt.
Dine opgaver
Du får en bred opgaveportefølje, hvor du blandt andet skal:
Sikre en velfungerende personaleadministration
Du håndterer ferie, lønindberetninger, sygdom, orlov og ansættelser/fratrædelser. Du er med til at sikre, at alt det administrative omkring vores medarbejdere spiller.
Få hverdagen til at glide
Du løser administrative og praktiske opgaver som fx indkøb, refusioner, lokalebooking og planlægning af interne arrangementer. Du bliver også bindeled til Bibliotekscaféen i forhold til forplejning.
Løse mindre økonomiopgaver
Du arbejder med fakturering, debitor/kreditor, indkøbsfakturaer og afstemninger – opgaver, som på sigt vil ændre sig i takt med nye systemer.
Udføre sekretariatsopgaver
Du hjælper med sagsbehandling, mødeindkaldelser og journalisering – og passer samtidig hovedtelefon og -mail, så vi er tilgængelige for borgere og samarbejdspartnere.
Bidrage til udvikling og forbedringer
Du er nysgerrig på nye løsninger og er med til at forbedre arbejdsgange, implementere systemer og gøre det nemmere for dine kolleger – blandt andet ved at udarbejde vejledninger og introducere nye arbejdsmetoder.
Du bliver en del af et lille sekretariat, hvor vi hjælper hinanden og har en uformel tone. Her arbejder du tæt sammen med en økonomikonsulent og en kollega med fokus på administrative biblioteksopgaver.
Du er den rette til jobbet, hvis
- du har erfaring med personaleadministration
- du har lyst til en hverdag med administrative og praktiske opgaver
- du er god til at bevare overblikket – også når der er mange opgaver i gang
- du har gode samarbejdsevner, er positiv og udadvendt så du kan blive en god sparring for hele organisationen
- du både motiveres af drift og har blik for forbedringer
Derudover forestiller vi os, at du
- har en kontoruddannelse eller en uddannelse som administrationsbachelor eller lignende
- har erfaring fra lignende stilling, meget gerne fra den kommunale verden
- er god til at sætte dig ind i regler og formidle dem klart til andre
- kender systemer som KMD OPUS, SD Løn og SBSYS og har interesse for ibrugtagning af nye systemer
Hvorfor vælge os?
Hos os får du ikke bare et job – du får en alsidig rolle, hvor du bliver en vigtig del af maskinrummet i en organisation med mening. Du får mulighed for at præge dine opgaver, arbejde tæt sammen med engagerede kolleger og bidrage til, at hverdagen fungerer – både for medarbejdere og borgere.
Det praktiske
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så ring til leder af sekretariatet Anne Juhl Nielsen på telefon 25 12 85 96 onsdage mellem 12 og 15 eller torsdage mellem 8 og 10. Du kan også sende en mail på
bibajn@herning.dkStillingen er på 37 timer med tiltrædelse den 17. august 2026. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne i ny løn.
Ansøgningsfrist:
Mandag den 8. juni 2026 kl. 12.00
Kun ansøgere, som har søgt online via ansøgningsskema på Herning Kommunes
hjemmeside, vil komme i betragtning.
Samtaler forventes afviklet i uge 24 eller uge 25.
