Vil du gøre en forskel for børn i en skole med et stærkt fællesskab, tydelige forventninger og fokus på både trivsel og faglig udvikling? Og vil du have chancen for at blive børnehaveklasseleder på en helt nybygget skole?
Herningsholmskolen søger ambitiøs og dedikeret børnehaveklasseleder på fuld tid med start 1. august 2026. Stillingen er på vores afdeling på Sjællandsgade.
Vi søger en børnehaveklasseleder, der
- er uddannet pædagog
- brænder for at give børn en tryg start på skolelivet
- er nysgerrig på eller har erfaring med begynderlæsning og børnestavning
- har lyst til at arbejde i en mangfoldig skole med fokus på stærk faglig progression og trygge læringsmiljøer
- er rummelig, samarbejdsvillig og god til at kommunikere med elever, forældre, kolleger og ledelse. Og ser forældre som en vigtig ressource
- kan skabe tydelige rammer og forudsigelighed, så eleverne oplever ro, struktur og tilhør med blik for relationsarbejde, trivsel og fællesskaber i klassen
- bidrager positivt til skolens fælles kultur og professionelle fællesskab.
Vi tilbyder
- en skole med venlig omgangstone og stærkt kollegialt fællesskab
- engagerede kolleger med fokus på fælles ansvar for elevernes trivsel og læring
- mulighed for sparring omkring klasseledelse, sprogstøtte og inkluderende undervisning
- en arbejdsplads hvor forskellighed ses som en styrke.
Om skolen
Herningsholmskolen er centralt placeret i Herning og har samlet ca. 600 elever og omkring 100 ansatte fordelt på to afdelinger. Vi arbejder målrettet på at være én skole med fælles værdier, samtidig med at vi værner om de lokale traditioner og styrker på den enkelte afdeling.
Eleverne fra begge afdelinger samles i udskolingen på afdelingen på Sjællandsgade, og gennem skoleforløbet samarbejder børn og lærere fra begge afdelinger om lang række aktiviteter.
På afdelingen på Sjællandsgade har vi desuden en specialafdeling for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mere om os på
Herningsholmskolens hjemmesideDu er velkommen til at komme og besøge skolen forud for ansøgningsfristen. Der kan aftales besøg, eller du kan få yderligere information ved at kontakte afdelingsleder Susan Boje på telefon 23 66 84 77.
Ansættelsessamtaler
Mandag den 8. juni 2026, fra kl. 14.30.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 3. juni 2026, kl.12.00.
