En pædagog til vuggestue og en pædagog til børnehave 32-37 timer søges til Gullestrup BørnecenterEr DU den vi søger til vores fantastiske hus, banker dit hjerte for et godt børneliv og kollegafællesskab?Så er vi er klar til at tage godt imod dig. Vi har arbejdsmiljøet i fokus, vi skal trives for, at vores dejlige børn kan få den allerbedste dag her hos os. Langsom pædagogik og rolige nervesystemer er en del af vores hverdag.Måske har du en sprogvejleder i maven, måske brænder du for udeliv, er et musisk menneske eller har talent som koordinator.Så skal du søge stillingerne Vi kan tilbyde det hele og hjælper gerne på vej i forhold til kompetenceudvikling.Vi er et børnecenter der består af en vuggestue med 24 børn og en børnehave med 50 børn. Vi har et helt nyrenoveret/nybygget dagtilbud med gennemførte spændende, æstetiske rammer og unikke læringsmiljøer. Vi er ca. 20 skønne, humoristiske og forskellige kollegaer, som glæder sig til at samarbejde med dig.
Vi har et godt samarbejde med skolen. Vi kender hinanden, skaber gode overgange for børnene og prioriterer fællesskabet for både store og små.
Vi er et lille sted hvor vi vægter nærvær, har smil i øjnene og hjertet på rette sted.
Vi er en arbejdsplads, hvor børneperspektivet altid medinddrages, og hvor vi har et forpligtende fællesskab. Vores børn skal opleve at møde kompetente voksne, der understøtter deres trivsel, læring, udvikling og dannelse i trygge og omsorgsfulde rammer.
Åben dialog er for os en vigtig del af vores hverdag. Dette gælder for vores gode forældresamarbejde og i vores tilgang til hinanden.
Vi er et fantastisk hold der spiller hinanden gode – kom og vær med på holdet.
Vores fælles børnesyn
- Vi ser bagom børns adfærd
- Vi tager ansvar for vores narrativer omkring børn
- Vi vil noget med alle børn
- Vi sætter børn i privilegerede positioner
- Vi arbejder for, at alle børn har en plads i fællesskabet
- Vi møder børn med god energi og med smil i øjnene
Velkommen som pædagog i vores dagtilbud – hvem er du
Du kan mentalisere og tror på, at alle gør det bedste, de kan i situationen. Du er et respektfuldt menneske, som er god til at kommunikere og danne relationer.
- Er uddannet pædagog
- Har et godt humør og en optimistisk grundindstilling – smil smitter
- Har fokus på barnets perspektiv
- Har en høj faglighed, som du gerne sætter i spil
- Vil være en aktiv medspiller i det pædagogiske arbejde i hele huset
- Kan se ’’den gode historie’’ og deler den gerne
- Er engageret, kan begejstres og syntes, at det skal være sjovt at gå på arbejde
Vi kan tilbyde DIG
- En helt fantastisk børnegruppe i de skønneste omgivelser både ude og inde.
- Engagerede forældre/ aktiv bestyrelse, som bidrager til, at alle børn oplever sig som en del af et positivt fællesskab.
- Et kollegafællesskab der bygger på omsorg for hinanden, fejring af hverdags succeser, anerkendelse og åben dialog.
- En ledelse der er tæt på og vægter det gode arbejdsmiljø højt.
- En arbejdsplads med faglig udvikling.
Stillingerne er tidsbegrænsede i tre år, med eventuel mulighed for forlængelse.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere, kan du kontakte pædagogisk leder Susanne Langager Nielsen på telefon 93 59 47 65.
Du ansættes i Herning Kommune indtil videre med tjeneste ved Gullestrup Børnecenter.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhenter vi straffe og børneattest.
Vi ansætter løbende og senest 1. juni 2026.
Frist
Ansøgning vedlagt cv og eksamensbevis samt øvrige relevante bilag sendes elektronisk via link til højre på denne side. Vi skal have modtaget din ansøgning 15.april kl. 12.00.
Vi afholder samtaler løbende og senest 23. april 2026.
