Gå til sidens indhold
Billedet viser Herning Kommune i en given situation. Klik for at gå til Herning Kommune forside.

Pædagog til nattevagt til Rosenholm

Brænder du for det specialiserede socialområde – og er du lidt af en natteravn?

Vi søger engagerede nattevagter til Rosenholm, hvor vi hver nat sørger for at skabe trygge og forudsigelige rammer for voksne med udviklingshandicap.
Så trives du i nattetimerne, arbejder ansvarligt og værdsætter faglighed og samarbejde? Vil vi meget gerne høre fra dig!

Hvem er vi?

Rosenholm er et døgndækket socialpædagogisk tilbud under Herning Kommune. Her bor 48 voksne med udviklingshandicap og enkelte tillægsdiagnoser, fordelt på 6 afdelinger. Derudover har vi både et dagtilbud og et aflastningstilbud.

Vi er i gang med at opbygge et nyt natteteam, og som nattevagt hos os får du en vigtig rolle i at være med til at skabe struktur, kultur og samarbejdsformer i nattetimerne. Vi ønsker at opbygge et team, som er bredt tværfagligt sammensat. Derfor hører vi gerne fra dig uanset faglig baggrund.
Vi arbejder henimod at der i udgangspunktet er tre nattevagter på arbejde, som sammen varetager opgaver i hele huset og sikrer ro, tryghed og kontinuitet for beboerne gennem natten.

Hvad tilbyder vi?

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor din indsats gør en forskel, også når resten af huset sover
  • Mulighed for medindflydelse i opbygningen af et nyt natteteam
  • Faste nattevagtsmøder i et arbejdsfællesskab, hvor tillid, samarbejde og trivsel er i centrum
  • Faglig udvikling og sparring i et miljø, hvor relationer og ordentlighed er i centrum

Vi søger dig, som

  • Har en anerkendende og respektfuld tilgang til beboere og pårørende
  • Arbejder med engagement, ansvarlighed og etisk refleksion
  • Har erfaring med, eller lyst til at lære om, borgere med funktionsnedsættelser og komplekse behov
  • Trives med både selvstændigt arbejde men også vægter samarbejdet med kollegaer også på tværs af døgnet.

Praktisk information

  • Stillingen er i udgangspunktet på 32 timer udelukkende som nattevagt eller på 37 timer, hvor 5 timer er i dag- eller aftentimerne.
  • Tiltrædelse: Snarest muligt eller senest 1. maj 2026.
  • Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og Ny Løn.

Ansøgningsfrist

24. marts 2026.
Samtaler afholdes løbende, senest den 27. marts 2026

Vil du vide mere om os,

kan du finde yderligere information på vores hjemmeside www.rosenholm.herning.dk eller på vores Facebook-side: Rosenholm på Facebook.

Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte afdelingsleder Sine Ejstrup Bang på telefon 96 28 42 52, Sanne Winding på telefon 21 28 15 90 eller centerleder Jane Adrup på telefon 25 61 02 70.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Billede