Gå til sidens indhold
Billedet viser Herning Kommune i en given situation. Klik for at gå til Herning Kommune forside.

Teknisk servicemedarbejder til Højgårdskolen

Er du til alsidige håndværksopgaver, og har du lyst til at arbejde på en dejlig arbejdsplads, hvor 2 dage ikke er ens?
Så er du måske Højgårdskolens nye medarbejder pr. 1. maj 2026 på fuld tid.

Højgårdskolen søger en selvstændig, struktureret og fleksibel - gerne håndværksuddannet - TSM. Trives du med mange forskellige mennesker og opgaver, og er du kendetegnet ved at være pligtopfyldende og omhyggelig så læs gerne videre.

Arbejdsopgaver

Driften består af vedligeholdelse og håndtering af skolens bygninger og udenomsarealer.
I din dagligdag skal du have overblikket, så skolen fremstår indbydende og driftssikker. Du vil have megen kontakt til Herning kommunes driftsafdeling, lokale håndværkere, rengøringspersonale samt offentlige myndigheder.

Du vil dagligt være i et miljø med børn og voksne, hvilket kræver stor tålmodighed og gode relationskompetencer. Du indgår i et tæt samarbejde med medarbejdere fra både skole, sfo og børnehaven.

Vi søger en selvstændig person, der sammen med skolens ledelse prioriterer opgaverne på både kort og lang sigt, så vores skole fremstår indbydende og driftssikker. Du vil kunne finde hjælp og sparring hos kommunens driftsafdeling og skal indgå i samarbejde med lokale håndværkere, den kommunale rengøringsenhed samt offentlige myndigheder.

Vi forventer at du

  • Har en positiv tilgang til din omverden, er løsningsorienteret og møder mennesker med et smil
  • kan vedligeholde og renovere lokaler, bygninger og inventar.
  • er fortrolig med IT på brugerniveau ifm. varmestyring, bestilling af varen og ydelser m.m.
  • har kørekort og egen bil med træk til rådighed.
  • trives i både rutineprægede og ”her og nu” opgaver.
  • har et blik for at holde skolen udearealer rene og pæne (snerydning, græsslåning og alm. oprydning)

Om Højgårdskolen

Vi er en almindelig folkeskole i Lind med 284 elever fra 0. – 6. årgang og 42 medarbejdere fordelt omkring skole, SFO og administration.

Bygningerne er fra 1977, men hen over de sidste 10 år er der foregået en gennemgribende renovering med nye tage, vinduer, ventilationssystem m.m. og nybyggeri af faglokalebygning og seneste en ny forbindelsesgang her i 2026.

Højgårdskolen har en stærk samarbejdskultur med en høj professionel kapital – hvilket vil sige, at du som kollega bliver mødt med tillid og et oprigtigt ønske om at indgå i et godt samarbejde. Du vil også opleve store frihedsgrader i både planlægning og udførelse af dit virke på skolen.

Højgårdskolen er samtidigt et sted hvor fællesskabet i personalegruppen vægtes højt og hvor vi sammen tager hånd om kerneopgaven - barnets faglige og sociale trivsel.

Tiltrædelse, løn og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse 1. maj 2026 - Stillingen er en fast stilling på fuld tid.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

fredag den 20. marts 2026.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført mandag den 23. marts 2026.

Yderligere oplysninger

For yderligere information er du velkommen til at kontakte skoleleder, Morten Uhrenholt på mobil: 51 49 10 91. 

skolens hjemmeside eller på ”Facebook/Højgårdskolen” kan du få et lille indblik i skolens hverdag.
 

Billede