Gå til sidens indhold
Billedet viser Herning Kommune i en given situation. Klik for at gå til Herning Kommune forside.

Barselsvikariat som pædagogmedhjælper til SFO'ens yngste gruppe ved Snejbjerg Skole

Barselsvikariat som pædagogmedhjælper til Miniklubben i SFO’en ved Snejbjerg Skole

Snejbjerg Skole søger en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper til SFO’ens Miniklub, som er for vores mindste elever. Stillingen er på ca. 18 timer om ugen plus timer i morgen SFO’en, hvor der vil være delt tjeneste med tiltrædelse 1. december 2025. Der kan være mulighed for fastansættelse, når vikariatet udløber.

Om jobbet

Som pædagogmedhjælper i Miniklubben bliver du en vigtig del af børnenes hverdag, hvor du sammen med dine kolleger er med til at skabe trygge, legende og udviklende rammer for skolens yngste børn.

Du vil indgå i både pædagogiske og praktiske opgaver, understøtte børnenes trivsel og være med til at skabe en god overgang fra børnehave til skole.
Arbejdstiden vil primært ligge om eftermiddagen.

Vi søger en pædagogmedhjælper, der

  • brænder for at arbejde med børn i indskolingsalderen
  • møder børn med varme, nysgerrighed og en anerkendende tilgang
  • kan bidrage med spændende aktiviteter – fx idræt, udeliv, kreative eller musiske aktiviteter
  • er tydelig og kan sætte rammer, der skaber tryghed og trivsel
  • trives i et samarbejdende team og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • er engageret, fleksibel, ansvarlig og har en god portion humor.

Vi tilbyder

  • En moderne skole med lyse og inspirerende rammer (indviet i 2015)
  • Et tæt og positivt samarbejde med engagerede kolleger
  • En hverdag præget af aktivitet, glæde og fællesskab
  • En SFO i udvikling, hvor du er med til at præge indholdet
  • En idrætsprofilskole med gode faciliteter – vi er bygget sammen med Snejbjerg Hallen, og vores elever har to ugentlige ATK-timer (Aldersrelateret Træningskoncept) og masser af haltider i SFO-tiden
  • Mulighed for timer som tilkaldevikar i skolen i forbindelse med kurser og sygdom.

Om Snejbjerg Skole

Snejbjerg Skole har ca. 550 elever i 0.–9. klasse og ca. 230 børn i SFO’en.

Der er omkring 65 medarbejdere ansat i skole og SFO. Vi er en afdelingsopdelt skole, hvor SFO-medarbejderne primært er tilknyttet indskolingen.

Løn- og ansættelsesforhold

Barselsvikariatet er på ca. 18 timer pr. uge plus timer i morgen SFO’en. Der kan være mulighed for fastansættelse, når vikariatet udløber.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
  • Pædagogisk leder Marianne Jørgensen – telefon 29 36 01 18
  • Skoleleder Lillian Krarup – telefon 96 28 76 71

Ansøgning

Send din ansøgning senest mandag den 27. oktober 2025 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 30. oktober 2025, og tiltrædelse er mandag den 1. december 2025.

Billede