Gå til sidens indhold
Billedet viser Herning Kommune i en given situation. Klik for at gå til Herning Kommune forside.

Pædagogisk assistent til Ungdomscenter Knudmosen

Vi søger en pædagogisk assistent til en spændende og meningsfuld stilling ved Ungdomscenter Knudmosen.
Stillingen er på 25 - 30 timer om ugen og er en opgavebestemt ansættelse med forventet varighed frem til 30. juni 2028. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Om stillingen

Du vil få en central rolle i det daglige arbejde omkring en ung elev med særlige behov og diagnosen autisme. Stillingen kræver nærvær, struktur og evne til at støtte eleven i både dagligdagens rutiner og udviklingsmæssige mål.

Vi søger en kollega, der:

  • Har lyst og interesse i at arbejde med unge med autisme
  • Har erfaring med eller lyst til at lære om specialpædagogiske metoder og strukturpædagogik
  • Kan skabe trygge og forudsigelige rammer for en ung med særlige behov
  • Er tålmodig, ansvarsfuld og god til relationsarbejde
  • Har blik for elevens ressourcer og arbejder målrettet med både trivsel og udvikling

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med høj faglighed og engagerede kolleger
  • Tæt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte unge
  • Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling
  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en konkret forskel

Om Ungdomscenter Knudmosen

Ungdomscenter Knudmosen er Herning Kommunes særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu), hvor unge med forskellige funktionsnedsættelser støttes i deres personlige, sociale og faglige udvikling.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Viceforstander Frank Simonsen telefon 25 61 33 12 eller på mail:lgsfs@herning.dk

Løn og ansættelsesvilkår:

  • Løn i henhold til gældende overenskomst.
  • Tiltrædelse snarest muligt.
Ansøgning, vedlagt cv, eksamensbevis samt øvrige relevante bilag sendes digitalt via Herning Kommunes hjemmeside den 22. august 2025 kl. 12.00.

Billede